Erstatningsafdelingen har stor erfaring i behandlingen af erstatning for piskesmæld, også kaldet whiplash.

Piskesmældsskader beskrives som regel som en forvridning i halshvirvelsøjlen. Skaderne indtræder oftest ved trafikulykker, men kan også ske på anden vis.

Piskesmældsskader er den type skader, der giver størst anledning til uenighed om erstatningsudmålingen med skadevolders forsikringsselskab.

Der eksisterer ikke i dag undersøgelser, der kan påvise piskesmældstraumer. Piskesmæld kan ikke påvises, hverken ved røntgenundersøgelser eller MR/CT-scanninger. Dette stiller særlige krav til den nødvendige lægelige dokumentation for omfanget af din skade og behandlingsforløbet.

Hvis du får gener efter ulykken, er det derfor vigtigt, at du indenfor få døgn efter skadens indtræden kontakter skadestue eller praktiserende læge. Du bør sikre dig, at lægen udførligt journalfører dine symptomer/gener.

De mest almindelige symptomer er:

  • Hovedpine
  • Hukommelse- og koncentrationsbesvær
  • Nakkesmerter
  • Svimmelhed
  • Kraftnedsættelse i armene
  • Synsforstyrrelser
  • Søvnbesvær
  • Irritabilitet
  • Træthed
  • Smerteudstråling i arme og ben
  • Smerte i rygsøjlen
  • Tinnitus
  • Støjoverfølsomhed
  • Kvalme og opkastninger kan være tegn på hjernerystelse, og du bør oplyse det til lægen

Med henblik på en grundig belysning af de følger, som din piskesmældsskade har medført, er det vigtigt at indhente alle relevante lægelige akter, herunder speciallægeerklæringer og neuropsykologiske vurderinger.

Kontakt vores erstatningsafdeling

VI ER KLAR

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du en sag hvor du mangler advokathjælp?

Book et gratis møde i dag

Vil du vide mere eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt for at aftale et uforpligtende møde.