Ny Højesteretsdom: Flere kan have ret til erstatning for erhvervsevnetab

Nyhed
01.05.2026

Har du tidligere fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, fordi dit erhvervsevnetab blev vurderet til at være under bagatelgrænsen på 15 %?

 

Så kan en ny dom fra Højesteret betyde, at din sag bør vurderes på ny.

Janne Juul Wandahl giver en gratis vurdering til person

Erhvervsevnetab: Flere kan nu have ret til erstatning

Den 28. april 2026 afsagde Højesteret en dom, hvor sagerne skal vurderes på en ny måde, og bagatelgrænsen nedsættes til 5 %.

 

Dommen kan have stor betydning for skadelidte, der tidligere har fået afslag, der nu alligevel kan være berettiget til erstatning – også selvom arbejdsskaden ligger mange år tilbage. Sagen var anlagt af HK mod Ankestyrelsen.

 

Desuden var Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Forsikring og Pension og Dansk Arbejdsgiverforening indtrådt i sagen til støtte for Ankestyrelsen, mens Fagbevægelsens Hovedorganisation var indtrådt i sagen til støtte for HK.

 

Baggrund for sagen

I den konkrete sag havde en medarbejder fået anerkendt en arbejdsskade i år 2000. Skaden medførte varige gener, og flere år efter blev den tilskadekomne tilkendt fleksjob. 

 

Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at der ikke var grundlag for erstatning for erhvervsevnetab, fordi tabet som følge af arbejdsskaden ikke nåede op på 15 %.

 

Det afviser Højesteret nu.

 

15 %-grænsen er ikke så absolut, som før antaget

Hidtil har mange skadelidte oplevet at få afslag, fordi myndighederne har vurderet, at arbejdsskaden ikke medførte et erhvervsevnetab på mindst 15 %.

 

Højesteret slår nu fast, at denne tilgang er for restriktiv. Højesteret slår samtidig fast, at du ikke længere kan få afslag på erstatning alene med den begrundelse, at din indtægtsnedgang ligger under 15 %.

 

Det afgørende er nu, om din arbejdsskade har medført en klar og varig indtægtsnedgang, som ikke kan anses for bagatelagtigt.

 

Kend detaljerne i dommen

Ifølge dommen er et erhvervsevnetab ikke bagatelagtigt, hvis arbejdsskaden har medført en varig indtægtsnedgang på 5 % eller mere. I de tilfælde kan du have ret til erstatning for erhvervsevnetab fastsat til 15 %, selv om dit faktiske tab ligger væsentligt under 15 %.

 

Med andre ord har Højesteret fastlagt, at bagatelgrænsen går ved 5 % og ikke ved 15 %, som tidligere er blevet lagt til grund i mange sager.

 

Dommen tager stilling til erhvervsevnetab i arbejdsskadesager, men afgørelsen vil også kunne anvendes, hvis skaden skyldes trafikulykker, patientskader, voldelige overfald og andre situationer, hvor der udmåles et erhvervsevnetab.

Din sag kan muligvis genoptages, hvis du tidligere har fået afslag på erhvervsevnetabserstatning

Hvis du tidligere har fået afslag på erhvervsevnetabserstatning med henvisning til 15 %-grænsen, kan der være udsigt til et andet resultat, hvis sagen genoptages og vurderes efter de nye anvisninger.

 

Højesterets dom betyder nemlig, at et erhvervsevnetab ikke længere kan afvises som bagatelagtigt, hvis arbejdsskaden har medført et klart og varigt tab på mindst 5 %.

 

Det gælder også, selvom afgørelsen ligger flere år tilbage, og selvom du i en periode har været i stand til at arbejde videre efter skaden.

 

Få vores hjælp til at vurdere din sag

Sagens betydning

Det står allerede nu klart, at sagen får økonomiske konsekvenser.

 

Der har været nævnt erstatningsudbetalinger helt op til 30 mia. kr., men det er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt.

 

Få HjulmandKaptains vurdering af din sag

Hos HjulmandKaptain er vores advokater højtspecialiserede i personskadeerstatningssager og arbejder hver dag for at sikre, at du som skadelidt får den erstatning, du har krav på.

 

Har du fået afslag på erhvervsevnetabserstatning, og er du i tvivl om, hvorvidt din sag har udsigt til et andet resultat efter Højesterets nye dom, er du velkommen til at kontakte os for en konkret vurdering.

Del:

Få en gratis vurdering af din arbejdsskadesag

 

Har du brug for hjælp til din arbejdsskadesag? Udfyld felterne, så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.

 

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores privatlivspolitik her.

Se, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med din henvendelse i vores privatlivspolitik

Se, hvad vores kunder siger

  • ” Mit samarbejde med Marianne har været så trygt og professionelt. Jeg vidste at så snart der var nyt i sagen, så fik jeg besked. Min sag endte med medhold hos ankenævnet for forsikring, så jeg er så lettet og meget tilfreds. ”

    Anonym

  • Lægeerklæring bliver gennemgået ved tab af erhvervsevne
    ” Jeg har gennem hele mit sagsforløb altid modtaget alle relevante oplysning, fået hjælp til div. tlf møder, har altid modtaget prompte tilbagemeldinger på mine henvendelser og hjælp til kontakt til de relevante instanser. Uden jeres kæmpe hjælp ved jeg ikke, hvor jeg havde stået i dag. Tak til hele personalet af hele mit hjerte på min og min families vegne. ”

    Anonym

  • ” Sidsels søn var som toårig passager i en bil, der forulykkede, og han fik brud på nakken og lammelser i højre side. HjulmandKaptains personskade sagsbehandling hjalp familien videre ”

    HjulmandKaptain og Sidsel Nielsen

  • ” Jakob Sørensen blev i 2004 klemt mellem 2 sættevogne og kom slemt til skade. Jakob er i dag i gang med revalidering og en ny uddannelse. ”

    HjulmandKaptain og Jakob Sørensen

  • ” Carina Irene Elmholt blev i 2007 sparket voldsomt af en hest, og hun er i dag i flexjob. HjulmandKaptains sagsbehandling sikrede Carina fuld erstatning. ”

    HjulmandKaptain og Carina Irene Elmholt

  • ” Lone Lundgaard Jørgensen blev påført en fatal patientskade ved en operation i 2010, hun er i dag på førtidspension. ”

    HjulmandKaptain og Lone Lundgaard Jørgensen

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev