HjulmandKaptain rådgiver E&T Holding i virksomhedssalg til Dedicare

Case
27.08.2026

HjulmandKaptain har bistået E&T Holding med salget af de selskaber, der driver virksomhederne Hyldgaard & Larsen og Sustina. Køber er Dedicare A/S, som er et dansk datterselskab til det børsnoterede svenske selskab Dedicare AB.

En kompleks transaktion i en specialiseret branche

Teamet hos HjulmandKaptain har fokuseret på at sikre et succesfuldt salg og en smidig proces for alle involverede parter.

 

”Selve transaktionen var en kompleks sag, der omfattede flere selskaber hos E&T Holding. Det har derfor krævet håndtering og koordinering af en lang række juridiske forhold undervejs i processen. Nu er salget gennemført, så herfra vil vi blot ønske begge parter tillykke med handlen,” siger advokat og specialist i virksomhedsoverdragelser Thomas T. Bang Christensen fra HjulmandKaptain.

 

To markante virksomheder, der sikrer specialiseret støtte til mennesker med komplekse behov

E&T Holding frasolgte i transaktionen de selskaber, der driver Hyldgaard & Larsen samt Sustina.

 

Hyldgaard & Larsen driver fire botilbud og fire specialtilbud, der skaber trygge og udviklende rammer for beboere med komplekse behov og brug for individuelt tilrettelagt støtte. Sustina leverer sociale indsatser og støtteforløb til familier, børn og unge.

 

Begge virksomheder spiller en markant rolle på det sociale område i Danmark.

 

Dedicare er Nordens største leverandør af sundhedsfagligt personale

Dedicare AB er Nordens største rekrutteringsfirma for sundhedsfagligt personale samt leverandør af sundheds- og socialfaglige ydelser til sundhedsvæsenet.

 

Koncernen matcher blandt andet speciallæger, sygeplejersker, jordemødre og andre sundhedsfaglige medarbejdere med stillinger på sygehuse, privathospitaler og kommuner i hele Europa.

Få juridisk rådgivning til dit virksomhedssalg

Hos HjulmandKaptain har vi specialister inden for alle væsentlige juridiske områder, og vi står klar til at hjælpe dig med personlig og nærværende rådgivning, når du skal købe eller sælge en virksomhed.

Vi rådgiver virksomheder i alle størrelser – fra små selvstændige til store internationale koncerner – på tværs af stort set alle brancher.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev