HjulmandKaptain rådgiver Solitwork: ”Vi får konkret rådgivning, der er til at handle på”

Case
27.08.2026

”De bekymringer, der tidligere har afholdt mig fra at kontakte en advokat, har aldrig fyldt i samarbejdet med HjulmandKaptain. Tværtimod nærmest.”

 

Sådan lyder det fra Nanna Svarre Andersen, der er People & Culture Manager hos Solitwork i Aarhus. Hun stod med en udfordring indenfor ansættelsesret, hvor hun havde brug for specialiseret juridisk rådgivning, og valget faldt på HjulmandKaptain.

Det starter ikke fra nul: De forstår vores forretning, og de kender os

Der kan være flere ting, der fylder, når man som Nanna Svarre Andersen skal starte et nyt samarbejde op med en advokat: Hvordan er kemien, hvor nemme er de at få fat på, hvad er prisen, og bliver jeg mødt af tung jurasnak?

 

Bekymringer, som Nanna havde, men som hurtigt blev glemt:

 

”Allerede fra første møde satte advokaten sig godt ind i, hvilken virksomhed vi er, hvilke værdier vi har, og hvordan HR-funktionen arbejder. Det er virkelig en fordel for samarbejdet, fordi vi hurtigt kan komme i gang, og jeg skal ikke forklare det hele, når hun allerede kender os. Samtidig bliver rådgivningen utrolig konkret, fordi advokaten forstår den virksomhed, hun står overfor.”

 

Netop en håndgribelig og meget konkret rådgivning har gjort en forskel for Nanna undervejs:

”Jeg oplever, at vi har en dialog, og jeg bliver aldrig mødt med en kompliceret juristsværte, hvor det er svært at forstå, hvad der egentlig skal ske. Tværtimod. Rådgivningen er konkret: Enten får vi præcis at vide, hvordan vi skal gøre, eller også tager hun opgaven for os.”

- Nanna Svarre Andersen, People & Culture Manager hos Solitwork

Når tingene skal gå stærkt, er tilgængelighed afgørende

Det skal tit gå hurtigt, når der skal træffes beslutninger i HR, og her er det afgørende for Nanna, at rådgiveren er nem at få fat på og hurtigt kan løbe med opgaven. 

 

”Hun griber den altid, når jeg ringer, og det er vigtigt for mig i en travl hverdag, hvor jeg ofte lige skal tjekke noget af for at komme videre, fordi jeg får bare et klart svar hver gang. Det giver en tryghed, at advokaten aldrig er længere væk end et opkald, ” fortæller Nanna Svarre Andersen, People & Culture Manager hos Solitwork.

 

I HR er det desuden afgørende, at du får sagt og skrevet det rigtige til medarbejderne indenfor tidsfristerne:

 

”To dage er tit for lang tid for mig at vente, for jeg skal selv overholde en frist. Så den store tilgængelighed og den personlige rådgivning er virkelig en fordel for mig.”

 

Erfaring fra den anden side af bordet

I ansættelses- og medarbejdersager har du som arbejdsgiver nogle gange en fagforening som modpart. Men det kan virke lidt skræmmende at sidde overfor en stor organisation på den måde.

 

I den situation er det en fordel, at HjulmandKaptain har medarbejdere, der har været jurist i en fagforening og kender systemet indefra, oplever Nanna:

 

”Advokaten har bare haft styr på tingene. Hun følger op, hun tager over, hun klæder os på til forhandlingerne, og hun er god til at sidde overfor modparten og fremlægge vores syn på sagen på en skarp og saglig måde. Der kan jeg virkelig mærke, at hun har erfaring fra den anden side af bordet,” siger hun og afslutter:

 

“Det, der gør samarbejdet med HjulmandKaptain – og særligt Mathilde – så værdifuldt for os, er, at vi altid får et hurtigt, kompetent og sagligt svar, så vi kan komme videre, uanset om det er små eller store sager, vi sidder med.”

Få specialiseret rådgivning om ansættelses- og arbejdsret

Hos HjulmandKaptain har vi et dedikeret team af juridiske specialister i ansættelsesret og arbejdsret med mange års erfaring, så vi kan rådgive dig i alle aspekter af området.

Står du med en konkret sag, eller har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os for en indledende og uforpligtende snak.

Mathilde Bak i forgrunden og Jakob S. Johnsen i baggrunden, som står og kigger på en sag

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev