HjulmandKaptain rådgiver ejerne af Hytek A/S ved salg til KIS Group

Case
23.09.2026

Den store norske koncern, KIS Group, har købt nordjyske Hytek A/S.

 

HjulmandKaptain har som juridisk rådgiver sikret sælgers interesser gennem hele forløbet fra den indledende hensigtserklæring (LOI) til Closing. 

En virksomhedstransaktion med helt nye muligheder

Med købet af Hytek A/S etablerer den norske koncern, KIS Group, sig for alvor i Danmark. HjulmandKaptain har været ansvarlig for handlen på sælgers side:

 

"Som juridisk rådgiver for Hytek har vi forhandlet det indledende Letter of Intent (LOI), gennemført due diligence og samarbejdet med køber om at udarbejde en SPA samt styret signing- og closing processen. Det er gået som planlagt, og vores kunde er tilfreds med handlen og resultatet.”

 

Det udtaler Karsten Madsen, advokat og ejerpartner hos HjulmandKaptain.

 

Hytek A/S er en markant aktør indenfor hydraulik og mekaniske konstruktioner

Hytek A/S leverer specialiserede løsninger indenfor smedearbejde samt hydrauliske og mekaniske konstruktioner til industri-, marine- og offshore-sektoren.

 

Johnny Hauberg, tidligere ejer af Hytek udtaler:

 

”Salget af virksomheden var en stor beslutning, og der var mange ting at tage stilling til undervejs. Derfor har det betydet meget for mig at have rådgivere, jeg havde tillid til, og som kunne guide mig sikkert gennem processen. Det gav ro for både mig og min familie."

 

Virksomheden har i dag oparbejdet en markant position i branchen, og den er en af landets førende eksperter inden for hydraulik. Via de øvrige elementer i KIS koncernen får Hytek A/S direkte adgang til stærke internationale kompetencer og ressourcer, der skal sikre den fremtidige udvikling og vækst. 

 

Samtidig skal Hytek A/S fortsat drives som et selvstændigt selskab hos KIS Group, som dermed får et stærkt fodfæste i det danske marked.

 

Køber ønsker at udvide og styrke sin tilstedeværelse

Norske KIS Group er en ledende norsk aktør indenfor kontrol, service, certificering, vedligehold og reparation af kraner og andet løfteudstyr.

 

Med opkøbet udvider og cementerer KIS Group dermed sin internationalt orienterede markedsposition markant, og transaktionen er med til at sikre koncernen international vækst. 

Skal du købe eller sælge en virksomhed?

Hos HjulmandKaptain hjælper vi ejerledere og virksomheder sikkert gennem komplekse transaktioner med personlig rådgivning, klare svar og fokus på forretningen.

Vi skaber overblik over processen, håndterer de juridiske forhold og sikrer, at du står på et trygt og solidt grundlag gennem hele forløbet. Kontakt os endelig, hvis vi skal gennemgå dine muligheder.

Mads Balsby Wilkens og Per Christensen går på trappe hos HjulmandKaptain

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev