Trafikulykker

Har du været involveret i en trafikulykke?

Trafikulykker kan ske på mange måder. Det kan være sammenstød mellem biler eller andre motorkøretøjer. Det kan også være en fodgænger eller cyklist, der bliver påkørt.

Uanset hvordan uheldet er sket, så er alle personer, der er involveret i en trafikulykke, med ganske få undtagelser, berettiget til erstatning. Det gælder også, selvom man selv er skyld i ulykken.

Kravet om erstatning kan rettes mod det andet motorkøretøjs forsikringsselskab eller mod den bil, man er passager i ved ulykken. Dit krav overfor modpartens forsikring opgøres efter Lov om erstatningsansvar. Hvilken erstatning du er berettiget til, kan du læse mere om her.

Kan modparten ikke identificeres?
Der vil være mulighed for erstatning for personskade, også selvom modparten ikke umiddelbart kan identificeres, eller hvis modparten er uforsikret. I disse tilfælde skal sagen anmeldes til DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring.

Trafikulykker i udlandet
Du kan være berettiget til erstatning, selvom ulykken sker i udlandet. Hvordan du er stillet, afhænger af i hvilket land ulykken sker, og hvordan den sker.

Trafikulykker i arbejdstiden
Sker en trafikulykke i arbejdstiden, kan der opnås erstatning både efter reglerne i Lov om arbejdsskadesikring og efter Erstatningsansvarsloven. Det er derfor vigtigt at sørge for korrekt anmeldelse, både til arbejdsskadeforsikringen og til modpartens ansvarsforsikring. Læs mere om erstatningsansvar og arbejdsskader.

Udover erstatning fra modparten vil du desuden kunne få udbetaling fra dine egne forsikringer. Du kan læse mere om ulykkesforsikringer her.

Vi ved, at kan være svært at danne overblik. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os for gratis råd og vejledning, hvis du har været involveret i en trafikulykke. Kontakt vores erstatningsafdeling på telefon 7015 1000 eller mail@70151000.dk. Vi står klar til at hjælpe dig.

Kontakt

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Er du kommet til skade i en trafikulykke?

Få en gratis vurdering af din personskadesag

Ønsker du en samlet vurdering af dine muligheder for erstatning og forsikring, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt for at aftale et gratis og uforpligtende møde.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.