Casper Nørgaard
Advokat og ejerpartner med speciale i virksomhedsoverdragelse, bestyrelsesarbejde, ESG, projektudvikling, lejeret samt konkurs og rekonstruktion
Som advokat har Casper mere end 20 års erfaring med at rådgive virksomheder, ledere og bestyrelser sikkert gennem komplekse beslutninger – lige fra køb og salg af virksomheder til konkurs og rekonstruktion, projektudvikling og mulighederne i erhvervslejeret.
Casper har fra 2017 – 2023 være CEO i HjulmandKaptain, og han har derfor stor erfaring med forretningsudvikling og strategi. Hans erfaring og indgående kendskab til de strategiske muligheder, der ligger i at udvikle og lede en virksomhed, bringer han ind i rollen som professionelt bestyrelsesmedlem i flere virksomheder og fonde. Hans rådgivning fokuserer på både juraen og forretningens bundlinje og potentialer. Samme tilgang møder du i hans ESG-rådgivning, hvor hans fokus er at flytte virksomhedens ESG-indsats fra ren afrapportering til strategisk forretningsudvikling.
Som supplement til Caspers store praktiske erfaring med ledelse, forretningsudvikling og strategi har han gennemført uddannelserne Bestyrelsesuddannelse med fokus på SMV’er og Bestyrelsesuddannelse med fokus på grøn omstilling, begge på Aarhus SS samt uddannelsen Leading Strategic Change på Insead.
Disse erfaringer bringer han med ind i sin rådgivning, og han er en erfaren forhandler, der sikrer dine interesser bedst muligt, uanset om det handler om at skabe værdi ved køb og salg af virksomheder, optimere vilkårene i kontrakter eller sikre effektiv konkursrådgivning.
Casper har stor erfaring som kurator i konkursboer og tvangsopløsningssager som fast medhjælper ved Retten i Aalborg, og han rådgiver virksomheder om konkurs, akkordordninger og gældssanering. Med sin professionelle tilgang til rådgivningen sikrer han en tryg proces og finder løsninger, der tager hensyn til både kreditorer, panthavere og virksomhedens fremtidige muligheder.
Casper er derfor et oplagt valg, når du ønsker en betroet rådgiver og juridisk sparringspartner med kommerciel forståelse og fokus på det bedst mulige resultat for din virksomhed.
Tillidshverv
- Ambassadør for Gestus Nord
- Fast medhjælper i konkurs- og tvangsopløsningssager ved Retten i Aalborg
- Danske Insolvensadvokater
Vores viden er din styrke
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.