Anna Meldgaard Petersen

Specialiseret advokat i energi- og forsyningsret samt komplekse kontraktforhold.

Anna er en erfaren advokat med speciale i energi- og forsyningsret, energiprojekter og komplekse kontrakter. Siden 2017 har hun hjulpet virksomheder og andre aktører i energi- og forsyningssektoren med at navigere sikkert i regulatoriske krav, udvikle og gennemføre energiprojekter samt indgå robuste kommercielle aftaler.

 

Anna har indgående kendskab til energiområdets sektorspecifikke regulering, herunder reguleringen af varme- og elforsyning samt energi fra vedvarende energikilder som sol, vind og PtX. Hun rådgiver også om særregler på området, herunder reglerne for energifællesskaber, direkte linjer og energiparker. Derudover rådgiver hun om de nye compliancekrav i lov om styrket beredskab og modstandsdygtighed i energisektoren, der blandt andet implementerer NIS2- og CER-direktiverne. Her hjælper hun energivirksomheder med at forstå reglerne og omsætte dem til konkrete tiltag i organisationen.

 

Anna har stor erfaring med energiprojekter, herunder projekter inden for vedvarende energi. Hun rådgiver gennem hele projektets udvikling og gennemførelse – fra afklaring af de regulatoriske rammer og organiseringen af projektet, herunder den selskabsretlige organisering, til projektstyring, og kontrahering for projektet. Hun har rådgivet forsyningsvirksomheder, projektudviklere, investorer samt leverandører og kan derfor belyse projektet fra flere sider. 

 

Anna rådgiver desuden energisektoren om danske og internationale kontraktforhold - fra komplekse FIDIC-baserede kontrakter til leverandør-, udviklings- og samarbejdsaftaler. Hendes erfaring som advokat hos en af Danmarks største underleverandører til vindmølleindustrien har givet hende en stærk kommerciel forståelse, teknisk indsigt og et indgående kendskab til branchens praktiske udfordringer. Hun udarbejder, gennemgår og forhandler kontrakter med fokus på de risici og vilkår, der har betydning for projektet, forretningsgrundlaget og det fremtidige samarbejde.

 

Som rådgiver er Anna lyttende og har blik for de forskellige parters behov og interesser. Det bruger hun aktivt i forhandlinger og samarbejder, hvor en forståelse for både kundens og modpartens position ofte er afgørende for at skabe holdbare og kommercielt velfungerende løsninger.

 

Anna har gennemført en bestyrelsesuddannelse og kan med sin juridiske og kommercielle erfaring bidrage til bestyrelsesarbejdet i små og mellemstore virksomheder, herunder i relation til risikostyring, kontraktforhold, compliance og den grønne omstilling.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev