Sidsel Marcussen
Specialiseret senioradvokat med omfattende erfaring i udbud, kontraktret, tvister og aktindsigt
Sidsel har mange års erfaring som advokat og juridisk specialist med særligt fokus på udbud, indgåelsen af offentlige kontrakter samt rådgivning i komplekse udbudsprocesser, tvister og aktindsigt.
Indenfor udbud rådgiver Sidsel både offentlige ordregivere og private tilbudsgivere i alle dele af udbudsprocessen fra den første markedsdialog til den endelige kontrakt.
Sidsel har tidligere arbejdet i stat, kommune og region. I Region Midtjylland har hun som juridisk chefkonsulent opbygget solid erfaring med store, komplekse udbudsprocesser, bl.a. på det præhospitale og medicotekniske område.
Det betyder, at hun bringer en omfattende erfaring med ind i sin udbudsrådgivning: Hun har indgående kendskab til beslutningsprocesserne og de særlige hensyn i politisk styrede organisationer, hun kender udbudsprocessen fra begge sider af bordet, og hun forstår derfor de rammer, som både ordregivere og tilbudsgivere skal navigere i.
For ordregivere sikrer hun bl.a. tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud, udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsmateriale, rådgivning vedrørende udbudsstrategi, herunder valg af udbudsform, og bistand med håndtering af alle dele af udbudsprocessen. Sidsel rådgiver også om inddragelsen af CSR-krav mv. og har bl.a. betydelig erfaring med at rådgive om brugen af arbejdsklausuler, herunder udformning af og opfølgning på arbejdsklausulens forpligtelser.
Er du tilbudsgiver, håndterer Sidsel f.eks. kvalitetssikring af tilbud med fokus på overensstemmelse med udbudsmaterialet, og hun rådgiver om eventuel forhandlingsproces og din adgang til aktindsigt, samt vurdering af klagemuligheder, når kontrakten først er tildelt.
Samtidig er Sidsel en erfaren advokat ved tvister om udbudte kontrakter for både tilbudsgivere og ordregivere. Her gennemgår hun kontraktgrundlaget og de konkrete stridspunkter og sikrer dig et klart overblik over dine muligheder og den videre proces.
Derudover kan Sidsel håndtere alle typer sager om aktindsigt. Her skaber hun klarhed over mulighederne og håndterer de juridiske spørgsmål, der opstår undervejs i processen.
Sidsel er desuden uddannet som certificeret mediator gennem Advokatsamfundet, og hun kan træde til som upartisk rådgiver ved tvist og konflikt for at sikre en hurtigere, mindre ressourcekrævende og mere fleksibel konfliktløsning end den traditionelle retssag.
Vores viden er din styrke
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.