Skal du bortvise en medarbejder? Undgå dyre fejl med specialiseret juridisk rådgivning
En bortvisning er en alvorlig sag. Her stopper du som arbejdsgiver ansættelsen med øjeblikkelig virkning, medarbejderen skal forlade arbejdspladsen omgående, og udbetalingen af løn ophører. Derfor stiller en bortvisning nogle særlige krav til dig – og vi er klar til at rådgive dig i hele processen.
Det er ofte grundlag for en bortvisning, hvis du har en medarbejder, der har:
- begået underslæb eller tyveri fra arbejdspladsen
- været alkoholpåvirket i arbejdstiden
- haft truende adfærd overfor kunder eller kollegaer
- haft en ulovlig udeblivelse eller ikke er mødt op på arbejde
Men selv i de situationer skal du som arbejdsgiver have styr på reglerne og sikre eksempelvis dokumentation for, at din bortvisning er berettiget.
Vi har som specialiserede advokater stor erfaring i bortvisninger, og vi kan sikre, at du handler korrekt i hele forløbet, at bortvisningen er lovlig, og at du undgår at begå dyre fejl i processen.
Vores rådgivning beskytter dig også mod klager over uberettigede bortvisninger eller erstatningskrav, og vi kan derudover føre sagen, hvis du allerede er stødt på udfordringer under en bortvisning.
Som arbejdsgiver har du bevisbyrden, men vi hjælper dig
”At have bevisbyrden” ved en bortvisning betyder, at du skal kunne dokumentere, at du som arbejdsgiver har handlet korrekt - f.eks. at du har varslet om de samme forhold tidligere, at medarbejderen har brudt sin kontrakt eller andre forhold, der gør din bortvisning berettiget.
Vi træder gerne til og hjælper dig med at indsamle dokumentation eller gennemgå din dokumentation for fejl og unøjagtigheder.
Vi hjælper dig både før, under og efter din bortvisning af en medarbejder
Som arbejdsgiver er du bedre beskyttet mod klager og erstatningskrav, når du får specialiseret juridisk rådgivning i forbindelse med en bortvisning - og jo tidligere, du involverer os, jo bedre kan vi hjælpe dig med at sikre dokumentation.
Vi kan rådgive dig både før, under og efter bortvisningen, og vi har mange års erfaring i at gribe sager i alle faser af forløbet. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende afklaring af din situation.
Guide: Sådan sikrer du, at din bortvisning er lovlig
Særligt beskyttede medarbejdere. Modanklager om passivitet. Skriftlige advarsler. Der er faldgruber nok, når du overvejer at bortvise en medarbejder. Vil du vide, hvornår du må bortvise en medarbejder, hvordan du skal gøre – og hvad du skal undgå?
Så har vi samlet en guide til dig her, hvor du hurtigt får et overblik over, hvordan du skal gribe bortvisningen an.
Vi er klar til at rådgive dig, og du er velkommen til at kontakte os
Hos HjulmandKaptain tilbyder vi specialiseret juridisk rådgivning inden for ansættelsesretten. Mangler du juridisk rådgivning ifm. en bortvisning af en medarbejder, er du velkommen til at kontakte os.
Vores viden er din styrke
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.