Hvad er formuefællesskab?

Få rådgivning om formuefællesskab hos HjulmandKaptain.

Når I indgår ægteskab, får I automatisk formuefællesskab, medmindre I opretter en ægtepagt om særeje. Formuefællesskabet (eller delingsformuen) omfatter alt, hvad I hver især ejer før ægteskabets indgåelse samt alt, hvad I hver især erhverver efterfølgende.

 

Formuefællesskabet opstår ved indgåelse af ægteskabet og ophører ved separation, skilsmisse eller død. Mange tror, at formuefællesskab betyder, at man under ægteskabet ejer alle ejendele i fællesskab, men dette er ikke tilfældet. Derimod betyder det, at I skal dele jeres respektive nettoformuer (bodele) ligeligt imellem jer ved ægteskabets ophør, forudsat at bodelene er positive. En ægtefælles negative nettobodel deles ikke.

 

Formuefællesskabets betydning under ægteskabet

Som ægtefæller er I fortsat ejere af de ejendele, I hver især bragte ind i ægteskabet, samt hvad I efter ægteskabets indgåelse hver især har erhvervet. Under ægteskabet kan I som udgangspunkt råde frit over jeres egne ejendele. Det betyder for eksempel, at den ene ægtefælle kan sælge sin bil uden den anden ægtefælles samtykke. Dog er der visse undtagelser i forhold til jeres fælles bolig og indbo, hvor salg kan kræve godkendelse af den anden ægtefælle.

 

Ligesom I kan råde over jeres egne ejendele, hæfter I ligeledes også for hver jeres gæld. Det vil sige, at hvis den ene ægtefælde skylder penge, kan kreditor ikke bede den anden ægtefælle om at betale af på gælden. En forudsætning for dette er naturligvis, at det kun er den ene ægtefælle, der har stiftet gælden. Har I derimod stiftet gælden sammen, kan kreditor som udgangspunkt kræve betaling af gælden fra jer begge. Dette gælder dog ikke gæld til SKAT, hvor ægtefællen som udgangspunkt er medhæftende under ægteskabet.

 

Hvad sker der, når formuefællesskabet ophører?

Ved formuefællesskabets ophør som følge af separation, skilsmisse eller død, skal jeres respektive nettoformuer (bodele) gøres op.

 

Det sker ved, at jeres respektive ejendele (aktiver) vurderes, og der indhentes oplysninger om gæld (passiver). Jeres respektive nettoformuer (bodele) kan herefter beregnes. Er en ægtefælles bodel positiv, skal den deles ligeligt imellem jer. Er en ægtefælles bodel derimod negativ, deles den ikke.

Hvis I ikke ønsker at have formuefællesskab under ægteskabet, bør I overveje at oprette en ægtepagt om særeje. I kan vælge at gøre jeres respektive formuer eller enkelte ejendele til særeje. I kan læse mere om særeje her

 

En ægtepagt kan oprettes både før og efter indgåelse af ægteskab.

 

Har I spørgsmål eller brug for rådgivning?

Såfremt I har spørgsmål til formuefællesskab, særeje eller ønsker et gratis familietjek, er I altid velkomne til at kontakte os på telefon +45 7015 1000 eller mail@70151000.dk 

Mangler du advokathjælp?

 

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.

 

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores privatlivspolitik her.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev