Etablering af 400 kV-elforbindelse mellem Aarhus og Aabenraa
På strækningen mellem Aarhus og Aabenraa skal en ny 400 kV-elforbindelse etableres. For dig, der bor på strækningen kan det betyde, at du enten får udsigt til nye master med luftledninger, at der skal nedgraves kabler nær din grund, eller at du ligefrem tvinges til at afstå din ejendom til projektet. Uanset, i hvilken udstrækning du er berørt af projektet, kan du have en række rettigheder, som er værd at kende i god tid.
Hvorfor skal der etableres en ny elforbindelse?
Energinet er i gang med et af de største el-projekter i Jylland i mange år. Projektet går ud på at forstærke og ombygge elnettet mellem Aarhus og Aabenraa, så nettet kan følge med den grønne omstilling og det stigende elforbrug, som danske husstande og virksomheder oplever.
Energinet beskriver selv projektet som en ny og kraftigere “energimotorvej”, der skal sikre strøm i stikkontakten og gøre det muligt at transportere langt større mængder strøm gennem Jylland.
Hvor skal den nye elforbindelse etableres, og hvem bliver berørt af el-projektet?
Den nye 400 kV-forbindelse etableres hovedsageligt som luftmaster. Derfor rejses der nye master med luftledninger på en 190 km lang strækning mellem Aarhus og Aabenraa. Ud af den samlede strækning på 190 km vil op til 30 km blive etableret som nedgravede kabler fremfor luftledninger.
Samtidig opgraderes store dele af det eksisterende 150 kV-net på strækningen, hvor flere eksisterende luftledninger tages ned og erstattes af nedgravede kabler, blandt andet i og omkring Aarhus, mellem Horsens og Billund og på strækningen fra Vejle mod Aabenraa.
Det er kombinationen af luftledninger, kabler, stationsflytninger og nedtagning af eksisterende anlæg, der gør projektet indgribende for mange lodsejere på strækningen.
Bor du tæt på den nye elforbindelse, og vil du gerne have en konkret vurdering af din situation? Så kan vores advokater med speciale i ekspropriation hjælpe dig.
Hvilke konsekvenser kan el-projektet have for dig, der bor på strækningen?
Selvom der under tilrettelæggelsen af strækningen er taget hensyn til natur og naboer, kan det ikke undgås, at placeringen kommer til at påvirke mange ejendomme på strækningen.
Konsekvenserne kan være forskellige fra ejendom til ejendom.
Du kan blive berørt ved, at der skal stå master på din jord eller føres kabler over eller under dine arealer. Det kan også være varige rådighedsindskrænkninger, fordi der tinglyses servitutter med begrænsninger i, hvad du må bygge, plante eller ændre tæt ved anlægget.
Bliver du nabo til den nye luftledning, kan du stå i den situation, at din bolig kommer til at ligge så tæt på den nye luftledning, at den falder i værdi eller bliver vanskelig at sælge. Dertil kommer de midlertidige gener i anlægsfasen, som kan være betydelige og i sig selv udløse krav på erstatning.
Som lodsejer på strækningen kan der være flere muligheder for erstatning.
Bliver du berørt af den nye elforbindelse, og vil du gerne kende dine muligheder for erstatning? Så kan vi hjælpe dig. Kontakt vores advokater med speciale i ekspropriation og hør mere.
Hvilke rettigheder har du, hvis der skal opføres master eller nedgraves kabler tæt på din ejendom?
Som lodsejer på strækningen har du flere rettigheder, som du kan håndhæve. Især hvis du er ude i god nok tid. Mulighederne afhænger af, hvordan du er berørt af projektet:
1. Hvis der skal placeres master eller kabler direkte på din ejendom
Hvis der skal placeres master, stationer eller kabelanlæg på din ejendom, kan det føre til, at du må afstå en del af arealet, eller at der sker ekspropriation af hele eller dele af ejendommen. Det betyder, at området permanent overtages, og at du får erstatning i stedet for at beholde jorden.
Hvis der derimod er tale om luftledninger, vil der typisk blive tinglyst servitutter, som giver Energinet ret til at etablere og beskytte anlægget, samtidig med at din brug af arealet bliver begrænset i nærheden af anlægget. Begge dele kan udløse erstatning, men det er ikke den samme type tab, der skal opgøres.
Står du over for, at der skal etableres master eller kabler direkte på din ejendom, så få vores specialisters vurdering af, hvordan du sikrer dig bedst muligt. Kontakt vores specialister her
2. Hvis der skal placeres master eller kabler tæt på din ejendom
For boligejere tæt på etableringen er det ofte værdiforringelsen og usikkerheden om boligens fremtid, der fylder mest. Hvis du bor tæt på den kommende luftledning, kan projektet påvirke både din dagligdag, din oplevelse af at bo på ejendommen og ejendommens handelsværdi. Det gælder også, selv om der ikke nødvendigvis står en mast i din have. Netop derfor er det vigtigt at vide, at de nye regler, der er vedtaget i forbindelse med dette projekt, styrker din mulighed for at få prøvet et eventuelt værditab på ejendommen.
Energinet har oplyst, at naboer til et anlæg kan få vurderet eventuelt ejendomsværditab og få erstatningsspørgsmålet prøvet hos Ekspropriationskommissionen, også i situationer hvor der ikke gennemføres ekspropriation direkte på deres egen ejendom.
Har du brug for at alliere dig med en, der er specialiseret i netop denne proces, så er du altid velkommen til at kontakte vores advokater for en vurdering af din situation.
3. Hvis du bor inden for 80 meter fra de nye luftledninger
Særligt for lodsejere med helårsbeboelse inden for 80 meter fra de nye 400 kV-luftledninger er situationen helt særlig. I februar 2026 blev det politisk besluttet, at Energinet skal tilbyde opkøb af boliger på ekspropriationslignende vilkår ud til 80 meter fra de nye 400 kV-luftledninger på de nye linjeføringer.
Hvis din helårsbeboelse ligger inden for denne zone, er udgangspunktet, at Energinet skal tilbyde et opkøb, hvis du ønsker at flytte.
Det er netop denne gruppe, der typisk har det største behov for at få vurderet, om det økonomisk og juridisk bedst kan betale sig at blive boende med erstatning eller at søge et opkøb på de vilkår, projektet giver mulighed for.
Har du brug for en specialiseret sparringspartner i denne situation, så tøv ikke med at kontakte vores erfarne advokater i ekspropriation.
4. Hvis dit landbrug bliver påvirket af nedgravningen
For landbrug og andre erhvervsejendomme er det ofte ikke kun selve jordarealet, der er problemet. Det kan også være tab, der opstår, fordi markstrukturer bliver dårligere, adgangsforhold for maskiner forringes, læhegn fjernes, den daglige drift bliver mere besværlig, eller der opstår afgrødetab og strukturskader i anlægsperioden.
Energinet oplyser selv, at der ydes erstatning for midlertidige gener og ulemper, herunder afgrødetab, strukturskade og mistet beplantning, og ved ekspropriation fastsætter Ekspropriationskommissionen erstatning for både varige gener, rådighedsindskrænkninger og de arealer, der helt skal afgives.
Hvornår bør du opsøge rådgivning som berørt lodsejer på strækningen?
Projektet er allerede godt i gang i planlægningsfasen. Energinet offentliggjorde det endelige forslag til anlægsplaceringer den 5. februar 2026 efter en længere proces med dialogmøder og mere end 800 bemærkninger fra borgere og interessenter.
Næste skridt er myndighedsbehandling og offentlige høringer, som forventes i sommeren 2026.
Herefter foretages besigtigelser i 2027, og ekspropriationsforretninger kan forventeligt komme i 2028.
For dig som lodsejer betyder det, at det ikke er et projekt, der først bliver relevant den dag, anlægsarbejdet går i jorden. Den vigtige del af forløbet starter længe før.
Det er i planlægnings-, hørings- og besigtigelsesfasen, at det for alvor bliver afgjort, hvordan din ejendom bliver berørt, og det er også her, det er vigtigst at få overblik over dine rettigheder og dine økonomiske interesser, så du lider det mindst mulige tab.
Det gælder især, hvis du ligger inden for 80 meter og derfor kan stå over for et valg mellem at blive boende eller at kræve opkøb.
Jo senere du reagerer, desto større er risikoen for, at du kommer bagud i forhold til dokumentation, strategi og forhandling.
Få en vurdering af din konkrete situation hos HjulmandKaptains specialister.
Få svarene på de mest stillede spørgsmål om den nye 400 kv-elforbindelse
Lad HjulmandKaptains specialister i ekspropriation hjælpe dig
Er du en af dem, der har ejendom direkte på strækningen eller inden for 80-meter-zonen, så kan specialiseret rådgivning blive afgørende for din situation.
Hos HjulmandKaptain hjælper vi lodsejere med den samlede vurdering. Vi gennemgår projektets konkrete betydning for din ejendom, vurderer hvilke rettigheder og muligheder der er i din sag, hjælper med at identificere alle relevante tabsposter for dig og bistår i dialogen med Energinet og de relevante myndigheder.
Du er altid velkommen til at kontakte vores specialister for at sikre dit forhandlingsgrundlag bedst muligt. Vi står klar til at hjælpe dig trygt igennem.
Udfyld kontaktformularen og få en screening for 5.000 kr. inkl. moms, eller kontakt vores advokater for at høre nærmere.
Kontakt vores specialister
Bliver du berørt af energiprojektet? Få svar på dine spørgsmål
Hvis du udfylder kontaktformularen her, kontakter en af vores advokater dig hurtigst muligt eller senest den næste hverdag. Angiv gerne, hvis du ønsker en screening.
Du bør ikke indtaste følsomme personoplysninger som f.eks. helbredsoplysninger eller cpr. nr. i kontaktformularen. Se vores privatlivspolitik her
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.