Regres betyder ret til erstatning for andre end den direkte skadelidte. HjulmandKaptain beskæftiger sig især med to former for regres, nemlig sygedagpengeregres og arbejdsgiverregres. Der kan kræves regres i forbindelse med alle ulykker, hvor der er en ansvarlig 3. part. I praksis udbetales langt de største regresbeløb i forbindelse med trafikulykker. 

Sygedagpengeregres

De kommunale budgetter er pressede, og mange kommuner har fået øjnene op for, at det kan betale sig systematisk at udnytte muligheden for sygedagpengeregres i henhold til erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1.

HjulmandKaptain har bistået kommuner med sygedagpengeregres siden 1997 og har i dag et samarbejde med mere end 25 kommuner.

Arbejdsgiverregres

Kommer en medarbejder til skade f.eks. ved en trafikulykke, og arbejdsgiver udbetaler løn i sygeperioden, har arbejdsgiver mulighed for at kræve udgifter til vikar m.m. betalt af modpartens ansvarsforsikringsselskab, jfr. erstatningsansvarslovens § 17, stk. 2.

Der er hjælp at hente

Vi systematiserer inddrivelsen af regresbeløb i kommunerne og hjælper arbejdsgiverne med at vurdere muligheden for regres for vikarudgifter.

Ring gerne til vort regresteam og få et godt råd eller et tilbud.

VI ER KLAR

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du en sag hvor du mangler advokathjælp?

Book et gratis møde i dag

Vil du vide mere eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt for at aftale et uforpligtende møde.