Billedekrænkelser - Sådan håndterer du en krænkelse af ophavsretten

Podcast
24.05.2023

Har du oplevet, at nogen har brugt et af dine billeder fra din Facebook- eller Instagramprofil uretmæssigt? Eller kan du ikke forstå, hvorfor du ikke må bruge et billede, der allerede er tilgængeligt på nettet på din hjemmeside?

 

Flere og flere oplever, at deres ophavsmæssige rettigheder ikke respekteres. Andre derimod oplever at blive overraskede over, hvornår de uforvarende har krænket andres rettigheder. Det kan være svært at finde ud af, hvem der nyder godt af den ophavsmæssige beskyttelse, og hvornår den gælder.

 

I denne podcast bliver du guidet til forløbet efter, at du har oplevet enten at være offer for eller skyld i krænkelse, hvor specialisterne på området Jonas Rubien og Christian Kjær Rugaard giver dig et overskueligt indblik i, hvad der er op og ned, når det kommer til billedkrænkelse.

 

De kommer blandt andet ind på, hvem der har rettighederne til et værk og en nyere relevant dom fra EU om emnet. Derudover kommer de også nærmere ind på de tre erstatningsmuligheder, der findes, når du har stoppet det uretmæssige brug af dit værk:

  1. Betaling af rimeligt vederlag, der svarer til indkøbet af retten til værket
  2. Erstatning for eventuel skade, som det uberettigede brug har medført
  3. Betaling af godtgørelse for ikke-økonomiske skader

 

Hvis du har spørgsmål til podcasten, eller du har brug for rådgivning, så er du altid velkommen til at kontakte vores IPR-team.


Download podcast

Vil du vide mere om immaterialret?

Hos HjulmandKaptain er vores advokater specialister i immaterialret. Kontakt os for at høre nærmere eller læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

 

Læs mere

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Ja tak, hold mig opdateret