Ferie og feriefridage

Hvilke regler gælder om ferie og feriefridage?

Lønmodtagere har krav på 5 ugers ferie i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser. Det betyder, at en lønmodtager enten har krav på ferie med løn og ferietillæg eller feriegodtgørelse. Loven bestemmer, om lønmodtageren har krav på det ene eller det andet.

Det skal anføres i ansættelseskontrakten, hvorvidt lønmodtageren har krav på ferie med løn og ferietillæg eller feriegodtgørelse. Anføres det ikke, risikerer du som arbejdsgiver at skulle betale en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. Du kan læse mere om ansættelseskontrakter her

Ferie optjenes i kalenderåret. Det kaldes optjeningsåret. Den optjente ferie kan afholdes fra den 1. maj i det år, der følger efter optjeningsåret, til og med den 30. april det følgende år. Denne periode kaldes ferieåret.

Fra og med den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft. Det betyder, at man fremover kan afholde ferie samtidig med, at den optjenes. Du kan læse mere om den ny ferielov her

Som lønmodtager har man krav på 5 ugers ferie. Mange har en såkaldt 6. ferieuge eller feriefridage. Den 6. ferieuge er ikke et lovkrav, men er noget man enten har aftalt individuelt i det konkrete ansættelsesforhold, eller også kan det følge af en for ansættelsen gældende overenskomst. Følger det ikke af en overenskomst, har en lønmodtager ikke krav på en 6. ferieuge.

Som arbejdsgiver har du visse muligheder for at fravige ferielovens regler, og for så vidt angår eventuelle feriefridage (den 6. ferieuge) har man, medmindre feriefridagene følger af en overenskomst, aftalefrihed.

Kontakt derfor HjulmandKaptain HR-Ansættelsesret for at høre, hvordan du i din virksomhed kan optimere dine ansættelseskontrakter i forbindelse med ferie og feriefridage.

Kontakt

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du brug for en advokat med speciale i ansættelsesret?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Udfyld felterne, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.