Skal vi hjælpe dig med ansættelseskontrakten?

Ved ansættelse af nye medarbejdere skal du som arbejdsgiver sørge for, at ansættelseskontrakten lever op til de gældende krav i lovgivningen.

Der er som udgangspunkt en række standardoplysninger, som bør – og i mange tilfælde skal - fremgå af ansættelseskontrakten. Det gælder informationer vedrørende løn, opsigelsesvarsel, arbejdstider, stillingsbetegnelse, betaling for overarbejde, evt. aflønning under barsel i det omfang, den fraviger lovens mindstekrav, ferie og behandling af persondata i forbindelse med ansættelsen.

 

Det er væsentligt, at du undersøger, om medarbejderen er underlagt en overenskomst, og derudover skal der tages stilling til, om 120 dages-reglen og/eller særlige klausuler, såsom konkurrenceklausuler og kundeklausuler, skal skrives ind i kontrakten.

 

Det er vigtigt, at ansættelseskontrakten informerer om alle forhold og vilkår for ansættelsen.

 

Hos HjulmandKaptain har vi erfaring med både standardkontrakter, individuelle kontrakter, funktionær- og ikke-funktionærkontrakter, kontrakter for overenskomstansatte og direktørkontrakter. Vi hjælper også med at vurdere, hvorvidt en medarbejder er funktionær eller ej for på den måde at sikre din virksomhed bedst muligt.

 

Mangler du juridisk rådgivning i forbindelse med din virksomheds ansættelseskontrakter, eller står du med en ansættelsesretlig problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte os.

Det siger vores kunder

"Jeg har flere gange gjort brug af advokat Jakob S. Johnsens ekspertise. Jakob har altid udført arbejdet i øjenhøjde med mig og med en stor grad af professionalisme.

 

Derudover har advokat Mathilde Bak ført og vundet en sag i Arbejdsretten på vegne af vores virksomhed. Mathilde fremstod i hele processen som en yderst kompetent og velforberedt advokat.

 

Jeg kan derfor kun give dem mine bedste anbefalinger."

 

Mikael Larsen, Managing Director, Telco Electronics A/S 

"Jeg vil anbefale alle til årligt at få en gennemgang af virksomhedens juridiske setup, herunder ansættelseskontrakter.

 

Verden er i konstant forandring, og derfor er det mit fokus at følge med tiden i alle områder af forretningen. Paragraffer og vilkår, som var gældende for 1 år siden, kan være ændret. Dette var også tilfældet ved vores gennemgang. Jeg fik indblik i, hvor vi kunne optimere og fik konkret vejledning.

 

Det bedste er, at HjulmandKaptain konkret viser, hvad der skal ændres, så man selv har muligheden for at gøre det. Jeg valgte at benytte HjulmandKaptain efterfølgende, og jeg har ikke fortrudt ét sekund. HjulmandKaptain var også med til at stifte selskabet Lazzaweb ApS." 

 

Patrik Lazzarotto, Founder af Lazzaweb ApS

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev