Nyt nævn for speciallægevalg ved personskade

Nyhed
10.12.2020

Erhvervsministeren har præsenteret et nyt nævn for speciallægevalg. Formålet med nævnet er, at nævnet kan inddrages i de sager, hvor skadelidte og et forsikringsselskab ikke gennem dialog kan blive enige om valg af speciallæge til undersøgelse af skadelidte og efterfølgende udfærdigelse af speciallægeerklæring.

Erhvervsministeriet, Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension har i fællesskab udarbejdet idéen til det nye nævn. Nævnet etableres som en selvstændig enhed under Videnscenter for Helbred og Forsikring (HEFO).

 

Hos HjulmandKaptain hilser vi idéen velkommen, men succesen set fra skadelidtes side afhænger af nævnets sammensætning og kendskab til, hvilke speciallæger der udfærdiger detaljerede og uvildige erklæringer.

Vi er bekymrede for, om Forbrugerrådet Tænk alene kan varetage skadelidtes interesser overfor et stærkt forsikringsorgan. Vi ser gerne, at et medlem udpeges af repræsentanter fra skadelidtes side.

 

Man bør således undgå de speciallæger, som udpeges far forsikringsselskabernes side, der som afdækket i medierne ikke har været tilstrækkelig uvildige.

 

Vi oplever, at skadelidte, der ikke er repræsenteret af advokat, ofte ikke får mulighed for at vælge en uvildig speciallæge, hvilket kan have afgørende betydning for skadelidtes sag. Vi frygter, at der fortsat vil være en risiko dette, medmindre forsikringsselskaberne loyalt oplyser skadelidte om det nye nævn.

Del:

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev