Nye EU-regler om insolvensbehandling skal gøre det lettere for kreditorer at inddrive midler på tværs af landegrænser

Nyhed
28.04.2026

Investerer du i virksomheder, eller har du penge til gode på tværs af EU’s grænser, har forskelle i landenes insolvensregler længe været en usikkerhedsfaktor. Det skal et nyt EU-direktiv gøre op med. Læs med i denne artikel og få overblik over, hvad de nye regler betyder for dig i praksis.

Hænder der stabler mønter

Hvad er formålet med det nye EU-direktiv om insolvensbehandling?

Den 30. marts 2026 godkendte Rådet for Den Europæiske Union et nyt EU-direktiv, der skal gøre det mere attraktivt for dig som kreditor eller investor at engagere dig i virksomheder i andre EU-lande. Målet er at sikre, at du lettere kan inddrive dine midler, hvis en virksomhed ender i insolvensbehandling. 

 

Derfor er der behov for ens spilleregler i EU

Indtil nu har de insolvensretlige regler varieret betydeligt fra land til land. Det har gjort det vanskeligt at vurdere din risiko, når du investerer i eller yder kredit til virksomheder i andre EU-lande. Usikkerheden har især handlet om, hvorvidt og hvordan du er dækket, hvis virksomheden ikke kan betale.

 

De nye EU-regler skal gøre insolvensbehandlingen mere effektiv og transparent på tværs af medlemslandene. For dig betyder det større forudsigelighed og bedre muligheder for at få dækket dit krav, også når virksomheden har aktiviteter eller aktiver i flere lande. 

 

I Danmark lever insolvensretten allerede på mange områder op til direktivets krav. Ændringerne forventes derfor ikke at vende op og ned på dansk praksis. Alligevel er der fire elementer i direktivet, som kan få betydning inden for dansk insolvens- og konkursret.

 

1) Ledelsens ansvar tydeliggøres

Efter dansk praksis kan en virksomheds ledelse i dag blive personligt ansvarlig, hvis driften fortsættes efter håbløshedstidspunktet. Dette princip pålægger ledere af virksomheder at indstille driften og indgive konkursbegæring, når det bliver tydeligt, at et udfordret selskab ikke længere kan reddes. Ellers risikerer ledelsen et personligt ansvar. Princippet er dog, i dansk ret, ikke bestemt ved lov, men ved domstolenes praksis. 

 

EU-direktivet indfører en mere konkret ramme. Ledelsen skal reagere inden for tre måneder fra det tidspunkt, hvor de alvorlige økonomiske vanskeligheder opstår. Hvad det præcist betyder for dansk ret, er endnu uafklaret.

 

2) Bedre rammer for salg før konkurs – ”Pre-pack-procedurer”

Direktivet indfører fælles EU-regler for såkaldte pre-pack-procedurer. Pre-pack-procedurer er en proces, hvor et salg af virksomheden forberedes og forhandles allerede forud for den formelle insolvensbehandling, så selve salget kan gennemføres hurtigt derefter. Formålet er at bevare værdierne i virksomheden og dermed øge det beløb, der kan fordeles til kreditorerne.

 

Pre-pack-procedurerne opdeles i to faser
Direktivet bestemmer, at pre-pack-procedurerne skal opdeles i to faser. Først en forberedende fase hvor en tilsynsførende udpeges til at sikre, at overdragelsen forberedes på en transparant, konkurrencebaseret og rimelig måde og i overensstemmelse med markedsstandarder. Den tilsynsførende skal være uafhængig af både skyldneren og dennes nærtstående. Derefter følger afviklingsfasen, hvor insolvensbehandlingen formelt indledes, og salget gennemføres med skifterettens godkendelse.

 

Denne type procedurer er ikke lovreguleret i Danmark i dag. De nye EU-regler kan derfor få reel betydning. Det forventes, at denne procedure vil resultere i et højere provenu til kreditorerne, end hvis overdragelsen først blev forberedt under insolvensbehandlingen, ligesom flere arbejdspladser kan bevares. Direktivet skaber nogle fælles EU-regler for denne type af procedurer, som endnu ikke er reguleret ved lov i Danmark.

 

3) Lettere at spore aktiver i udlandet

En anden vigtig nyhed er, at kurator fremover får lettere adgang til udenlandske registre over aktiver og bankkonti. Herved forbedres kurators muligheder for at identificere og forfølge aktiver, der ikke befinder sig i kurators eget land. 

4) Lighedsprincippet på tværs af EU

Endelig fastslår direktivet også et lighedsprincip ved udenlandske myndigheder, således at konkursboer og kuratorer, der anerkendes i ét medlemsland, ikke må underlægges en dårligere retstilling end de konkursboer og kuratorer, der anerkendes i medlemslandet selv. 

 

Det giver kreditorer større retssikkerhed, når en insolvens strækker sig over flere lande og mindsker risikoen for, at nationale særregler svækker retsstillingen.

Lad HjulmandKaptains specialister i insolvens, konkurs og rekonstruktion hjælpe dig

Vil du vide mere om, hvad de nye regler betyder for dig, eller har du brug for rådgivning i en konkret konkurssag? Så er du altid velkommen til at kontakte vores advokater for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig i din situation.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev