Kommunalt ejede forsyningsselskaber kan vælge privat inddrivelse

Nyhed
28.04.2020

Lovændring giver kommunale forsyningsselskaber mulighed for at benytte private inddrivelsesvirksomheder til inddrivelse af fordringer.

Gældsstyrelsen har i en lang årrække håndteret inddrivelse af fordringer for kommunalt ejede forsyningsselskaber. Folketinget har vedtaget en lovændring, der giver kommunalt ejede forsyningsselskaber mulighed for at benytte private inddrivelsesvirksomheder til inddrivelse af fordringer hos borgeren.

 

Lovændringen giver forsyningsselskaberne mulighed for at anvende privat inkasso hos blandt andre inkassoadvokater. Samtidig giver lovændringen mulighed for at pålægge skyldnere de ekstraomkostninger i form af rykker- og inkassogebyrer samt inkassoomkostninger, der er forbundet med den private inddrivelse.

Lovændringen omfatter forsyningsselskaber, der er udskilt fra den kommunale forvaltning i selvstændige selskaber i form af f.eks. A/S eller ApS.

 

Aktivt valg inden den 1. juli 2020

Såfremt kommunalt ejede forsyningsselskaber ønsker at gøre brug af muligheden for privat inddrivelse, skal dette meddeles til Gældsstyrelsen senest den 1. juli 2020. Efter en periode på 3 år vil det igen være muligt for forsyningsselskabet at lade Gældsstyrelsen overtage inddrivelsen.

 

Valget får virkning for samtlige fordringer, der ikke er eller har været overdraget til Gældsstyrelsen.

 

Hvorfor vælge HjulmandKaptains inkassoafdeling?

Hos HjulmandKaptain har vi Nordjyllands største og mest effektive inkassoafdeling – vi sørger for, at dit forsyningsselskab får sine penge.

 

HjulmandKaptain bistår både erhvervsdrivende og private med bedst og billigst at inddrive økonomiske krav baseret på forfaldne fakturaer, pantebreve og andre betalingsaftaler. Vi har to erfarne inkassoadvokater og fem sekretærer fast tilknyttet, fordi vi hos HjulmandKaptain tager inkasso seriøst.

 

Vi er altid ajour med nye love inden for inkasso og holder vores kunder løbende orienteret. På denne måde sikrer vi, at du opnår det bedst mulige resultat i netop din sag.

 

Vi gennemfører retssager til brug for inkassosagers behandling i fogedretten.

 

HjulmandKaptain er certificeret hos RKI Kredit Information A/S som linkpartner og sikrer derved, at dårlige betalere registreres i RKI Kredit Information A/S.

 

Vores inkassoadvokater har stor erfaring i gennemførelse af tvangsauktioner, primært for panthavere i fast ejendom, men også for de af vores kunder som gennem inkassationen i fogedretten har udlæg i debitors faste ejendom. Vi udarbejder salgsopstillinger til brug for tvangsauktioner, og vi sikrer, at du som kunde hos os får den retsstilling og den rådgivning, som er påkrævet i forbindelse med tvangsauktioner.

 

Du kan her læse mere om, hvordan vores inkassoafdeling kan hjælpe dig

 

Du er meget velkommen til at kontakte os i forbindelse med spørgsmål eller rådgivning på telefon +45 7015 1000 eller mail@70151000.dk

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev