Advokater fra HjulmandKaptain optaget i Gældsstyrelsens advokatpanel
Gældsstyrelsen har etableret et panel af advokater, som skal påtage sig opgaven som kurator i styrelsens ukomplicerede konkurssager.
Formålet med det nye advokatpanel er at øge gennemsigtigheden og deltagerkredsen, når Gældsstyrelsen samarbejder med advokater i konkurssager.
Hos HjulmandKaptain er Casper Nørgaard, Karsten Madsen og Søren Ehlert optaget i det nye advokatpanel, og de vil således kunne blive indstillet til kurator i konkursboer, hvor det offentlige er kreditor.
Panelet omfatter advokater fra retskredse i hele landet, og fra HjulmandKaptain er vi repræsenteret i både Aalborg og Hjørring retskreds.
Det har hidtil været Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Smith, der har fungeret som primær kurator i styrelsens konkurssager. Fremover er det hensigten, at det skal ske efter tur blandt advokaterne i advokatpanelet i den relevante retskreds.
Hos HjulmandKaptain ser vi frem til at indgå i samarbejdet.
Kontakt
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.