Bliver dit varemærke krænket? – undgå passivitet

Indsigt
10.12.2018

Som indehaver af en varemærkerettighed er det vigtigt at være opmærksom på, at man kan miste sin ret til at påtale en varemærkekrænkelse. Hvis det kan konstateres, at en konkurrent er begyndt at efterligne eller kopiere ens varemærke, er det derfor nødvendigt, at man hurtigt får sat ind overfor krænkelsen, da man i modsat fald kan risikere at skulle acceptere konkurrentens brug af varemærket.

Det er et almindeligt princip inden for formueretten, at man ved at forholde sig passivt kan miste muligheden for at gøre et krav gældende. Passivitetsreglerne udspringer både af konkrete bestemmelser i lovgivningen og følger ligeledes af den almindelige obligationsretlige tankegang om, at man skal skride til handling inden rimelig tid, hvis man ønsker at gøre et krav gældende.

 

Formålet med reglerne er at sikre klarhed over en given retsstilling. Hvis man er vidende om et forhold, der berettiger en til at gøre et krav gældende, kan man altså ikke forholde sig passivt og se tiden an. På et eller andet tidspunkt vil man nemlig miste retten til at gøre sin ret gældende som følge af manglende reaktion.

I varemærkesystemet kommer passivitetsbetragtning til udtryk i varemærkelovens 10b, stk. 2.

 

Af varemærkelovens § 10b, stk. 2 fremgår, at man som rettighedshaver ikke kan standse brugen af et forveksleligt varemærke, hvis man ikke har taget initiativ til at påtale krænkelsen inden for rimelig tid. En sådan reaktion kan blandt andet bestå i at iværksætte et civilretligt søgsmål, men kan herudover også bestå i at sende et protestbrev til krænkeren.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et brev til krænkeren alene afværger passivitetsvirkningen for en stund. Hvorvidt man har reageret inden for rimelig tid, er en konkret vurdering fra sag til sag, der ultimativt vurderes af domstolene.

 

Virksomhed mistede retten til at påtale en varemærkekrænkelse

I en sag for Sø- og Handelsretten blev vigtigheden af rettighedshaverens reaktionspligt atter engang belyst.

I denne sag skulle Sø- og Handelsretten tage stilling til, hvorvidt der forelå en krænkelse af varemærket "Den Rene Linie".

 

Sagen handlede kort fortalt om, at to virksomheder sloges om retten til at kalde deres respektive rengøringsvirksomheder for "Den Rene Linie".

 

I 1986 åbnede den første virksomhed under navnet "Den Rene Linie" i Aalborg. I forbindelse med ejerens død i 1991 overtog sønnen virksomheden og drev denne videre under samme navn.

 

Sideløbende med virksomheden i Aalborg etablerede en anden erhvervsdrivende en konkurrerende rengøringsvirksomhed i Randers i 1990 under samme navn, "Den Rene Linie". Denne virksomhed fik senere registreret virksomhedsnavnet som et varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen i 2003.

 

Efter varemærkeregistreringen rettede virksomheden i Randers kontakt til den ældre virksomhed i Aalborg med krav om, at den Aalborgensiske virksomhed øjeblikkeligt skulle standse enhver brug af navnet "Den Rene Linie".

 

Parterne gik herefter i dialog og blev enige om, at de hver især kunne hedde "Den Rene Linie", da de drev virksomhed i forskellige geografiske områder.

 

På trods af parternes aftale rettede den ældre virksomhed i Aalborg i 2017 (altså 14 år senere) henvendelse til virksomheden i Randers med krav om, at virksomheden trods varemærkeregistreringen ikke havde ret til at bruge navnet, idet den Aalborgensiske virksomhed gjorde gældende, at man havde en ældre ibrugtaget ret til ordet "Den Rene Linie".

 

Sø- og Handelsretten lagde i sagen til grund, at den ældre virksomhed i Aalborg havde stiftet en ibrugtaget ret til betegnelsen "Den Rene Linie" jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2, hvorfor virksomheden som udgangspunkt havde opnået en kommerciel eneret til dette navn. Idet virksomheden fra Aalborg dog havde været bekendt med virksomheden i Randers og dennes brug af navnet "Den Rene Linie" i en årrække, uden at tage de nødvendige skridt til at hindre brugen, fastslog Sø- og Handelsretten, at der var indtrådt retsfortabende passivitet.

 

Den manglende påtale tilbage i 2003 fra virksomheden i Aalborg betød altså, at virksomheden havde fortabt muligheden for at håndhæve sin ibrugtagne varemærkerettighed overfor virksomheden i Randers.

 

Dommen for Sø- og Handelsretten er fuldt ud i tråd med retspraksis og belyser vigtigheden af, at man som rettighedshaver bør skride til handling, hvis man konstaterer, at andre erhvervsdrivende forbryder sig mod ens rettigheder.

 

Hvis du oplever, at din virksomheds varemærke bliver krænket, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af dine reaktionsmuligheder.

Søger du sparring og juridisk rådgivning?

Hos HjulmandKaptain er vores advokater specialister i IPR. Kontakt os for at høre nærmere eller læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

 

Læs mere

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Ja tak, hold mig opdateret