Ligestillingen har gode kår hos HjulmandKaptain

Nyhed
31.01.2018

HjulmandKaptain er et af de advokatfirmaer i Danmark, som procentuelt har flest kvindelige ejerpartnere.

Ifølge Managing Partner hos HjulmandKaptain, advokat Casper Nørgaard, er det vigtigt at have fokus på, hvordan hverdagen hænger sammen for de yngre advokater, og det er underordnet, om det er for mændene eller kvinderne. ”Det er i dag et nødvendigt fokus at have, at selvom der ydes mange timer i advokatbranchen, skal der være plads til familien. Vi vil gerne kunne fastholde de dygtigste profiler, og derfor er vi nødt til at sørge for, at de enkelte talenter i perioder af deres liv har mulighed for forskellige prioriteringer. Der skal være plads til forskellighed; på denne måde favner vi også bedre alle typer af kunder”, udtaler Casper Nørgaard og fortsætter:

 

Hos os er det ikke nyt, at vi har en pæn andel af kvindelige ejerpartnere, idet andelen af kvinder i ejerkredsen har været rimelig konstant i en del år. Vi støtter op om talentudviklingen uafhængigt af køn. Derfor, er der en ung, fremadstræbende advokat, der vil køre en ambitiøs karriere og har ønsker om at blive ejerpartner, så bakker vi op og udvælger ikke ud fra køn.

 

Vi er bevidste om, at vi befinder os i en tid, hvor det - også for advokatvirksomhederne - er blevet en generation af digitalt indfødte, som stormer frem. For generationen, som er vokset op med ipads og facebook, vil nøgleordet være fleksibilitet. Der er opstået nye acceptererede måder at klare hverdagen på, specielt til gavn for børnefamilier med ambitiøse karriereforløb.

 

Muligheder for at arbejde hjemmefra eller hente børn tidligt og arbejde videre hjemme om aftenen vil blandt andet være med til at sikre, at endnu flere kvinder ender i ejerkredsen. Vi kommer ikke udenom, at der i advokatbranchen skal ydes rigtig mange timer, hvis man gerne vil gøre sig gældende. Vi vil i lighed med resten af branchen sikre, at vi får det bedste ud af talentmassen ved blandt andet at støtte og dermed fastholde de kvindelige talenter, som har ambitioner om at blive medejere."

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev