HjulmandKaptain fylder 20 år
Den 1. oktober 2020 runder HjulmandKaptain et skarpt hjørne. Advokatfirmaet fylder i sin nuværende form 20 år.
For 20 år siden blev HjulmandKaptain stiftet efter en fusion mellem Advokataktieselskabet Anders Hjulmand og Advokatfirmaet Mehlsen, Kaptain & Nordestgaard I/S. Ved fusionen i 2000 beskæftigede HjulmandKaptain 75 medarbejdere, men antallet er siden da fordoblet. I dag er vi cirka 150 medarbejdere og har kontorer i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring.
Fra at være et lokalt nordjysk advokatfirma servicerer og rådgiver vi i dag kunder i hele landet samt i udlandet. Vi rådgiver både erhvervslivet, offentlige myndigheder og private inden for alle væsentlige dele af juraen.
”Der er sket meget de sidste 20 år, og firmaet har været igennem en stor udvikling. Vi har i alle årene været meget bevidste om, at vi hele tiden skal udvikle virksomheden til gavn for vores kunder og medarbejdere. I en branche der har ry for at være traditionsbunden, har vi i vores udvikling gerne set mod andre brancher og gjort tingene på en måde, der ikke altid har været traditionel for et advokatfirma,” fortæller Casper Nørgaard, Managing Partner i HjulmandKaptain og uddyber:
”Vi får blandt andet årligt besøg af mystery shoppere, har tidligt udgivet podcasts og etableret en online chat samt været nogle af de første i branchen til at anvende kundetilfredshedsmålinger, internt som eksternt, og så har alle medarbejdere været af sted på Fårup Academy for sammen at arbejde med, hvordan firmaet kan skabe de bedst mulige oplevelser for kunderne.”
Det store fokus på kundeservice er baseret på en erkendelse af, at det at drive advokatvirksomhed i dag handler om meget mere end varetagelse af juridiske interesser. Vores ydelser er derfor også baseret på en solid forretningsforståelse og indsigt i kundernes problemstillinger.
”Der vil i de kommende år ske en fortsat digitalisering også af vores branche, og det vil – måske paradoksalt – kræve, at vi får en endnu tættere kontakt til vores kunder og formår at skabe nære kunderelationer i en digital verden. Vi vil være der for vores kunder, og at være personlig og tilgængelig er derfor centralt i den fortsatte udvikling af vores virksomhed,” fortæller Casper Nørgaard.
Vi takker alle medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere gennem mange gode år og ser frem til fortsat at yde specialiseret rådgivning til kunder i hele landet.
Kontakt
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.