Tryg dømt til at betale erstatning til Vordingborg Kommune

Nyhed
30.01.2018

Tirsdag den 23. januar 2018 dømte Højesteret Tryg Forsikring til at betale knapt 500.000 til Vordingborg Kommune.

Sagens omstændigheder var, at en borger i kommunen i oktober 2010 var faldet ned af en trappe som følge af et løst gelænder, hvorved han havde brækket anklen. Der var tale om et kompliceret brud, og borgeren var derfor sygemeldt i en lang periode efter skaden. Han modtog sygedagpenge fra kommunen frem til den 14. juli 2013.

 

Borgeren krævede erstatning hos ejeren af ejendommen som følge af, at skaden ville have været undgået, hvis ejeren havde opfyldt sin forpligtelse til at sikre sig, at gelænderet var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, dvs. efter de almindelige regler om erstatning uden for kontrakt med henvisning til det almindelige ansvarsgrundlag – culpabedømmelsen.

 

Ejeren afviste borgerens erstatningskrav med henvisning til, at han ikke kunne bebrejdes, at trappens gelænder var løst, og ejeren afviste i første omgang at anmelde kravet til sit erhvervsansvarsforsikringsselskab Tryg.

 

Derfor udtog borgeren stævning mod ejeren, som undervejs i sagen involverede sit ansvarsforsikringsselskab, og herefter valgte Tryg at anerkende erstatningskravet overfor borgeren og udbetalte en a conto erstatning til borgeren. Herefter gik Tryg i gang med at indhente dokumentation for borgerens fulde erstatningskrav.

 

Tryg undlod at opfylde sin lovbestemte forpligtelse til at underrette kommunen om udbetalingen af erstatning til borgeren, men ved en kontrolgennemgang opdagede kommunen, at der var blevet udbetalt et erstatningsbeløb fra Tryg til borgeren, og derfor opgjorde kommunen et erstatningskrav, som blev sendt direkte til Tryg den 7. maj 2013. 

 

Den 21. juni 2013 svarede Tryg kommunen:

”Jeg har modtaget jeres krav om regres for sygedagpenge af 7. maj 2013. Jeg kan oplyse, at sagen verserer ved retten, hvorfor vi ikke på nuværende tidspunkt kan tage stilling til jeres krav. Til orientering, kan det oplyses, at vi ikke har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til skadelidte.”

 

Kommunen afventede herefter en tilbagemelding fra Tryg, som kom i starten af marts måned 2014, hvor kommunen blev kontaktet telefonisk af Tryg, som meddelte, at de nu var klar til at afslutte sagen, og at de derfor gerne ville modtage et endeligt krav fra kommunen.

 

Kravet blev sendt til Tryg den 4. marts 2014.

 

Der foregik herefter en korrespondance om kommunens opgørelse af kravet, fordi borgeren allerede forinden ulykken havde været sygemeldt af andre årsager end ulykken. Tryg skrev til kommunen den 25. marts 2014. Kommunen svarede den 27. mats 2014. Tryg svarede den 16. april 2014. Kommunen svarede den 23. maj 2014.

 

Den 7. juli 2014 blev kommunen så kontaktet af Trygs interne advokatfunktion, hvor Trygs interne advokat gjorde forældelse gældende og anførte, at kravet var forældet allerede den 29. januar 2013, og at Tryg derfor ikke var forpligtet til at erstatte kommunens krav på erstatning for de afholdte udgifter til sygedagpenge.

Kommunen var derfor nødsaget til at udtage stævning for at forfølge kravet.

 

Inden kommunen nåede at udtage stævning i sagen,blev ejeren af ejendommen taget under konkursbehandling, og der var ikke udsigt til dividende, hvorfor Tryg i medfør af en bestemmelse i Forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2 kom til at hæfte direkte for kommunens krav mod konkursboet,og derfor kunne kommunen stævne Tryg for kravet.

 

Tryg og kommunen indgik en procesaftale om at fratrække et skønsmæssigt beløb for den forudbestående sygemelding, idet der var enighed om, at den forudbestående lidelse kun havde haft midlertidig indflydelse på borgerens sygemelding, mens den brækkede ankel var den altovervejende årsag til den langvarige sygemelding frem til juli 2013.

 

Kommunens opfattelse var, at forældelsen skulle bedømmes efter den særlige bestemmelse i forsikringsaftaleloven, hvorefter et krav, som er anmeldt til et forsikringsselskab, tidligst forældes 1 år efter, at forsikringsselskabet har afvist kravet overfor kravstiller, og – hvis retten ikke var enig i dette synspunkt – at forældelsen var suspenderet med indledning af forligsforhandlinger, jf. Trygs brev til kommunen af 23. juni 2013, og at forældelsen derfor først var begyndt at løbe igen den 4. juli 2014.

 

Tryg bestred begge dele, men der var enighed mellem parterne om, at hvis forsikringsaftalelovens forældelsesbestemmelse skulle finde anvendelse, så var kravet ikke forældet. 

 

I 1. instans dømte Retten i Glostrup Tryg til at betale erstatning til kommunen og begrundede afgørelsen med, at Tryg ved at behandle erstatningskravet fra kommunen var blevet ”smittet” af forældelsesbestemmelsen i forsikringsaftaleloven.

Tryg ankede sagen til Østre Landsret, som stadfæstede byrettens afgørelse, men som begrundede afgørelsen med, at den særlige forældelsesbestemmelse i forsikringsaftaleloven skulle finde anvendelse på grund af forsikringsselskabets særlige pligt til at underrette kommunen om udbetaling af erstatning til en borger med bopæl i kommunen, så havde kommunen et krav ”i anledning af forsikringsaftalen”, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom. 

 

Tryg søgte og fik 3. instansbevilling til at føre sagen i Højesteret, som stadfæstede landsrettens afgørelse. Højesteret mente ikke, at forældelsen skulle bedømmes efter den særlige bestemmelse i forsikringsaftaleloven, men der var indledt forhandlinger om kravet med Trygs svar til kommunen af 21. juni 2013, og Højesteret lagde herved vægt på, at kommunen måtte forstå Trygs brev af 21. juni 2013 som om, at Tryg stillede en stillingtagen til kommunens krav i udsigt, når den verserende sag mellem borgeren og ejeren af ejendommen var afsluttet. Kommunen havde således rimelig anledning til at afvente udfaldet af hovedsagen.

 

Kommunen havde efter Højesterets opfattelse føje til at antage, at der ville kunne nås en forligsmæssig løsning uden anlæg af retssag, når hovedsagen var afsluttet. 

 

Derfor var kommunens krav ikke forældet efter de almindelige forældelsesregler.

 

I alle 3 instanser blev sagen ført for Vordingborg Kommune af en advokat fra HjulmandKaptain. 

Advokat (H) Jens Baagøe Thomsen vandt sagen for kommunen ved Retten i Glostrup og ved Østre Landsret. 

Advokat (H) Marianne Fruensgaard vandt sagen for kommunen ved Højesteret.

 

Hos HjulmandKaptain har vi en række førende specialister inden for personskadeerstatning, som hjælper skadelidte til at få de erstatninger, som de er berettigede til. Desuden rådgiver vi mere end 30 af landets kommuner i relation til de erstatningskrav, som opstår i anledning af sygedagpengeudbetalinger efter en personskade, hvor der er en ansvarlig skadevolder. Læs mere om sygedagpengeregres her.

Del:

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev