Advokat og ejerpartner Casper Nørgaard kan fejre 20-års jubilæum hos HjulmandKaptain
Den 1. oktober 2025 kan advokat og ejerpartner, Casper Nørgaard, fejre 20-års jubilæum hos HjulmandKaptain.
Det er en milepæl, der ikke kun markerer en stærk specialiseret erhvervsadvokat, men også en strategisk rådgiver, der i rollen som HjulmandKaptains første Managing Partner i 2017 var med til at definere retningen for firmaet, og i dag fortsat gør det som leder af kontoret i Aarhus.

En afgørende betydning som HjulmandKaptains første Managing Partner
Casper Nørgaard kom til HjulmandKaptain i 2005, og i 2017 trådte han til som firmaets første Managing Partner – en rolle, han bestred i syv år.
Strategien med den nye funktion var at styrke særligt den kommercielle del af forretningen. Opgaven løftede han i tæt samarbejde med ledelsen og bestyrelsen med arbejdsomhed, overblik og modet til at træffe nødvendige beslutninger.
Resultatet blev et styrket HjulmandKaptain og en bæredygtig kurs for virksomhedens fortsatte udvikling.
En nøglerolle i Aarhus
Casper har været en nøglefigur i udviklingen af HjulmandKaptains kontor i Aarhus.
Som kontorleder har han siden 2021 bidraget til at skabe et stærkt fagligt miljø, en solid kundeportefølje og en attraktiv arbejdsplads.
Bestyrelsesformand, Birgitte Pedersen, beskriver det sådan:
”Casper er en meget vellidt leder og kollega, både på kontoret i Aarhus og på tværs af hele HjulmandKaptain. Med sit store drive og blik for forretningsudvikling har han altid haft evnen til at få gennemført de nødvendige tiltag for firmaets bedste, og hans indsats som Managing Partner satte betydningsfulde spor i organisationen.”
Betroet erhvervsrådgiver med kommerciel forståelse
Som erhvervsadvokat har Casper betydelig erfaring og styrke inden for en bred vifte af juridiske og forretningsmæssige områder.
Han rådgiver virksomheder i alt fra køb og salg af virksomheder, projektudvikling af fast ejendom og ESG til alle aspekter af erhvervslejeretten, og han er desuden en erfaren kurator og rådgiver i sager om konkurs og rekonstruktion.
Casper Nørgaards specialer:
- Forretningsudvikling og strategi, bl.a. inden for ESG
- Køb og salg af virksomheder
- Bestyrelsesarbejde
- Projektudvikling af fast ejendom
- Erhvervslejeret
- Konkurs og rekonstruktion
- Handel med erhvervsejendomme
I sin rådgivning kombinerer Casper juridisk ekspertise med stor kommerciel sans, strategisk indsigt og forretningsforståelse. Den kombination gør ham til en stærk sparringspartner – særligt for ledere og bestyrelser, hvor også hans evne til at identificere både risici og nye muligheder er til stor gavn for kunderne.
Managing Partner hos HjulmandKaptain, Casper Gammelgaard, fremhæver:
”Casper er ordentlig, arbejdsom og fagligt stærk. Han er en pålidelig rådgiver og kollega, fordi han er grundig og leverer på et højt niveau – hver gang. Takket være en helhedsorienteret tilgang formår han at tage ansvar for hele kundens forretning og sikrer, at kunden er bedst stillet både juridisk og strategisk. Med sit kommercielle mindset og store netværk skaber han løsninger, der gør en reel forskel for virksomhederne, og med sin tillidsvækkende og rolige person er han en værdsat kollega.”
Engagement, der rækker ud over juraen
Uden for kontoret er Casper med i GirlTalks advisory board, både i Aarhus og på nationalt plan, hvor han bruger sin tid og sit store netværk til at styrke indsatsen for børn og unge i mistrivsel. Derudover er Casper aktiv i flere netværk, hvor han formår at skabe stærke relationer.

Vil du have Casper som din specialist? Kontakt ham her
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.