Mellemkommunale forhold og mellemkommunal refusion: Hvornår har kommunen krav på refusion ?
Sager om mellemkommunal refusion stiller store krav til dig, der er sagsbehandler eller i en økonomifunktion i en kommune. Derfor har vi samlet et overblik over de vigtigste begreber og sammenhænge herunder, og vi er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for rådgivning.
Få hjælp til mellemkommunal refusion
Reglerne for mellemkommunale forhold og mellemkommunal refusion kan ofte fortolkes, og de varierer afhængigt af borgerens situation og de ydelser, der er tale om.
Samtidig fylder sagerne mere og mere ude i kommunerne, fordi antallet af refusionssager stiger, kompleksiteten i sagsbehandlingen øges, og der er ofte meget store beløb på spil.
Hvad er mellemkommunal refusion, og hvornår opstår refusionskravet?
Krav om mellemkommunal refusion opstår, når en borger med særlige bevillinger, hjælp eller støtte flytter fra sin tidligere kommune (betalingskommune) til en ny kommune (handlekommune).
Her kan der være et mellemkommunalt krav mellem de to kommuner, hvis borgeren f.eks. er tilknyttet et bosted eller en specialinstitution, fordi handlekommunen kan have krav på refusion for udgifterne fra betalingskommunen.
Refusionen udbetales derfor oftest fra den tidligere handlekommune til den nye handlekommune.
Vi kan hjælpe dig med at vurdere sagen og afgøre, om der er grundlag for refusion eller ej.
Det kan virke enkelt, men der er flere faktorer, der spiller ind i forhold til, om en kommune har pligt til at betale refusion eller ej. Du kan læse mere herunder eller kontakte os for specialiseret rådgivning her.
Hvor opstår konflikten om mellemkommunal refusion?
Tvister om mellemkommunal refusion opstår blandt andet, når der er tvivl om følgende:
- Har betalingskommunen medvirket til, at borgeren nu er flyttet?
- Har betalingskommunen udvist passivitet, fordi der ikke er blevet iværksat et ellers berettiget tilbud, inden borgeren flyttede?
- Har borgeren erhvervet ny handlekommune ?
- Har den nuværende handlekommune fået udbetalt et uberettiget indkrævet refusionskrav, så der nu er et tilbagesøgningskrav?
- Er der tale om midlertidigt eller permanent ophold?
Vores specialister kan hjælpe dig og din kommune, uanset hvilken sag du står med, og uanset hvor i forløbet du befinder dig.
Serviceloven og mellemkommunal refusion: Hvordan fordeles udgifterne mellem handlekommune og betalingskommune?
Det fremgår hovedsageligt af serviceloven og barnets lov , hvilken støtte en borger har ret til.
Retssikkerhedsloven fastlægger hvilken kommune der skal handle, og muligheden for at få dækket kommunens udgifter via mellemkommunal refusion, det vil sige, hvordan udgifterne skal fordeles mellem handlekommune og betalingskommune, hvis borgeren flytter.
Retssikkerhedslovens § 9C har en vigtig rolle i mellemkommunal refusion
Efter bestemmelsen i Retssikkerhedslovens § 9C har handlekommunen ret til at få dækket sin andel af udgifterne ved en række specificerede love, når den tidligere kommune har medvirket til, at en borger får ophold i nærmere specificerede institutioner og lignende.
Der er dog en lang række forhold, du som sagsbehandler bør være opmærksom på, da de har betydning for mellemkommunal refusion.
Det kræver grundig og præcis sagsbehandling at sikre, at sager om mellemkommunal refusion behandles korrekt. Vores specialiserede advokater kender reglerne og kan hjælpe dig her.
Hvordan udbetales refusionskravet i sager om mellemkommunal refusion?
I nogle kommuner sker udbetalingen af refusionskravene i kommunernes økonomifunktion uden individuel sagsbehandling af det enkelte krav. Det kan være uhensigtsmæssigt og betyder, at uberettigede krav alligevel udbetales.
Derfor anbefaler vi altid, at du forholder dig til alle refusionskrav, når en kommune hævder at have ret til mellemkommunal refusion.
Skal vi hjælpe dig? Se, hvordan vi kan sikre din kommune den rette refusion.
Hvordan forløber en sag om mellemkommunal refusion?
Sager om mellemkommunal refusion mellem kommuner kan behandles af Ankestyrelsen, som fungerer som et tvistløsningsorgan i disse sager. Hvis kommunen ikke får medhold hos Ankestyrelsen, kan de to kommuner anlægge sag mod hinanden retten. Vi kan naturligvis føre retssagen, uanset hvilken kommune du repræsenterer. Hvis sagen behandles ved Ankestyrelsen er det vigtigt, at have os med, da det er vigtigt, at det korrekte fundament for sagen, fastlægges allerede ved Ankestyrelsens behandling. eller ved dom, og vi kan føre retssagen, uanset hvilken kommune du repræsenterer. Få mere at vide her.
Kontakt vores specialister i mellemkommunal refusion
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.