21 feb 2018

Sygedagpengeregres - værd at vide 2017

Siden den 1. januar 2017 er der inden for sygedagpengeregresområdet afsagt flere relevante og principielle domme. Her er en præsentation af de 5 vigtigste.

Condictio Indebiti – Tilbagesøgningskrav (UfR 2017. 1167 H):
2017 begyndte med en rigtig ærgerlig afgørelse fra Højesteret den 4. januar 2017, hvor et forsikringsselskab havde anlagt en sag mod en kommune om tilbagebetaling af et sygedagpengeregreskrav.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom med en ganske kortfattet begrundelse:

De særlige regler for tilbagesøgning i erstatningsansvarslovens er båret af sociale hensyn, som kommuner ikke kan påberåbe sig. 

Kommunen havde ikke påvist særlige omstændigheder, der gjorde, at der ikke skulle være adgang til tilbagesøgning, hvorfor kommunen blev dømt til at tilbagebetale næsten 1 helt års regresindtægter fra en enkelt sag.

Sagen blev ført for kommunen af Birgitte Pedersen fra HjulmandKaptain og er omtalt i vores Sygedagpengeregres – Værd at vide 2016

Dommen har klarlagt retstilstanden på området. Det betyder dog ikke, at kommuner skal acceptere et hvert tilbagebetalingskrav, som de bliver mødt med, hvilket næste dom illustrerer:

Sag om tilbagesøgning og årsagssagssammenhæng (BS-891/2017 – VLR):
Den 18. oktober 2017 traf Vestre Landsret afgørelse i en sag om tilbagesøgning af et regreskrav.

I sagen mellem selskabet og skadelidte havde der været indhentet en erklæring fra retslægerådet, som tog stilling til skadelidtes varige helbredsmæssige gener efter en ulykke, som selskabet var ansvarlige for. Retslægerådet mente ikke, at der var årsagssammenhæng mellem ulykken og de varige gener.

Derfor krævede selskabet tilbagebetaling af sygedagpengeregreskrav, som – efter selskabets opfattelse – var blevet betalt med urette til kommunen.

Kommunen fastholdt, at beløbet var betalt med rette, og derfor stævnede selskabet kommunen med påstand om tilbagebetaling af godt 300.000.

Kommunen indhentede en erklæring fra en speciallæge efter reglerne om syn og skøn, som udtalte, at de midlertidige gener, som skadelidte var sygemeldt på grund af efter ulykken, også var forårsaget af ulykken, og da dette var i direkte modstrid med Retslægerådets erklæring, så blev kommunen frifundet. 

Dom om forældelse og indberetningspligt (UfR 2017. 1787 H):
I vort nyhedsbrev Sygedagpengeregres – Værd at vide 2016 omtalte vi en dom om forældelse fra Østre Landsret af 24. februar 2016, som en kommune havde vundet over et forsikringsselskab.

Selskabet fik tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, som frifandt selskabet.

En enig Højesteret fandt ikke, at bestemmelsen om indberetningspligten i sygedagpengelovens § 78, stk. 2 suspenderede forældelsen af et sygedagpengeregreskrav, når selskabet ikke havde udbetalt penge til skadelidte, og kommunen kunne ikke få en længere forældelsesfrist som følge af uvidenhed om kravet.

Det er en hård dom, som er problematisk for kommunerne, og viser med al tydelighed, at kommunerne er nødt til selv at foretage sig noget aktivt for at identificere regreskrav og ikke blot kan afvente selskabernes indberetninger.

Forældelse efter Forsikringsaftaleloven (93/2017 -HR):
Den 27. januar 2017 traf Østre Landsret afgørelse i en sag mellem en kommune og et forsikringsselskab om forældelse.

Sagen blev vundet af kommunen i byretten og var blevet anket af forsikringsselskabet. Den er også omtalt i Sygedagpengeregres – Værd at vide 2016, som den anden sag under titlen: ”To sager om Forældelse”.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse, men med den nye begrundelse, at forsikringsaftalelovens særlige bestemmelse om forældelse  i § 29, stk. 5 kunne finde anvendelse på grund af den særlige ordning om forsikringsselskabernes indberetningspligt, som fremgår af sygedagpengelovens § 78, stk. 2.

Også denne afgørelse fik selskabet tilladelse til at indbringe for Højesteret, som stadfæstede afgørelsen, men med en helt tredje begrundelse.

Der var ikke adgang til at påberåbe sig en udvidende bestemmelse i forsikringsaftaleloven om afbrydelse af forældelse, når der ikke er direkte hæftelse på anmeldelsestidspunktet, men da selskabet havde givet kommunen indtryk af, at man var villig til at se på sagen igen, når der var taget stilling til skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste, fandt Højesteret, at der var etableret forhandlinger om kravet, hvorfor dette ikke efter disse regler var forældet.

Sagen blev ført for kommunen i landsretten af Jens Baagøe Thomsen fra HjulmandKaptain og i

Højesteret af Marianne Fruensgaard også fra HjulmandKaptain.

Rentesagen (UfR 2018. 348 V):
Den 4. september 2017 satte Vestre Landsret punktum i en sag om forrentning af et sygedagpengeregreskrav.

Retten i Aalborg havde den 14. oktober 2016 dømt et forsikringsselskab til at betale renter til en kommune grundet en manglende indberetning, som betød, at kommunen først fik opgjort et regreskrav i 2012, som var opstået i perioden fra juli 2007 til 2010.

Forsikringsselskabet ankede sagen til Vestre Landsret som frifandt forsikringsselskabet dels på grund af manglende hjemmel til at forlange renter, dels fordi kommunen ikke havde påpeget særlige omstændigheder, som medførte, at kommunen havde krav på renter.

Kommunen har ikke ønsket at forfølge kravet yderligere, og der er derfor ikke søgt om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Der er derfor sat et foreløbigt punktum for renteproblemstillingen i sygedagpengeregressager.

Sagen blev ført for kommunen i begge retter af advokat Jens Baagøe Thomsen fra HjulmandKaptain.

Vi har i vores nyhedsbrev fra september 2014 omtalt en lignende sag afsagt af Retten i Glostrup den 14. juli 2014, hvor forsikringsselskabet blev dømt til at betale renter. Afgørelsen er for nuværende ikke et udtryk for den gældende retstilstand.

Læs her mere om HjulmandKaptains afdeling fra sygedagpenge- og arbejdsgiverregres her

Kopi af de i nyhedsbrevet nævnte domme kan i anonymiseret form rekvireres med henvendelse til Janne Juul Wandahl eller Jens Baagøe Thomsen.

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du brug for rådgivning i forbindelse med regres?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.