Ledende medarbejder blev udsat for CEO-fraud og overførte millionbeløb til falsk direktør

Medarbejder opdagede ikke svindelnummeret

Sagen drejede sig om en medarbejder, der den 20. marts 2020 blev bortvist fra sit arbejde, idet denne, over to omgange, havde overført henholdsvis 986.000 EUR og 900.000 EUR fra selskabet til en konto i Hongkong. I danske kroner svarer dette til ca. 14 millioner kroner.

Medarbejderen, var ansat som teknisk chef, havde 30 års anciennitet i selskabet og var medlem af selskabets bestyrelse. Dermed havde medarbejderen et vist ansvar for selskabet i kraft af sin ledelsesmæssige stilling.

Overførslerne fandt sted, da medarbejderen blev udsat for CEO-fraud – også kaldet direktørsvindel.

Svindelnummeret udspillede sig ved, at gerningsmanden, via professionelle e-mails og telefonopkald, udgav sig for at være CEO i selskabets moderselskab. Gerningsmanden krævede, at medarbejderen foretog større pengeoverførsler til ”moderselskabet”, hvilket medarbejderen derfor gjorde.

Gerningsmandens professionalisme kom blandt andet til udtryk ved anvendelse af moderselskabets CEO’s autosignatur og foto i e-mails, ligesom denne anvendte et telefonnummer med schweizisk oprindelse til at foretage telefonopkald til medarbejderen.

Sø- og Handelsrettens resultat

På baggrund af en samlet vurdering af 1) medarbejderens ledelsesmæssige stilling og ansvar og 2) gerningsmandens professionalisme mente Sø- og Handelsretten ikke, at medarbejderen havde handlet så groft uforsvarligt, at arbejdsgiveren var berettiget til at bortvise medarbejderen.

Selv om medarbejderens handlinger ikke berettigede arbejdsgiveren til at bortvise medarbejderen, fandt Sø- og Handelsretten dog, at handlingerne berettigede arbejdsgiveren til at foretage en afskedigelse af medarbejderen. Medarbejderen havde ifølge Sø- og Handelsretten ikke udvist agtpågivenhed ved håndteringen af finansielle transaktioner, hvilket netop kunne kræves som følge af medarbejderens ledelsesmæssige stilling og ansvar.

Idet Sø- og Handelsretten ikke fandt, at bortvisningen af medarbejderen var berettiget, blev arbejdsgiveren pålagt et erstatningsansvar over for medarbejderen. Erstatningen svarede som udgangspunkt til 8 måneders løn. Derudover fandt Sø- og Handelsretten, at medarbejderen havde krav på en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn.

Medarbejderens tabsbegrænsningspligt

Medarbejderen var straks efter bortvisningen gået på efterløn. Arbejdsgiveren mente derfor, at medarbejderen alene var berettiget til en minimalerstatning, jf. funktionærlovens § 3, da medarbejderen netop ikke – ved at gå på efterløn – havde iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Hertil bemærkede Sø- og Handelsretten, at modtagelse af efterløn ikke fritager en opsagt medarbejder fra at iagttage sin tabsbegrænsningspligt. I denne sag fandt Sø- og Handelsretten dog, at medarbejderen ikke havde iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Derfor var medarbejderen alene berettiget til en minimalerstatning svarende til 3 måneders løn, som påstået af arbejdsgiveren, og dermed ikke de førnævnte 8 måneders løn.

HjulmandKaptains kommentarer til dommen

Den uheldige sag tydeliggør først og fremmest vigtigheden af, at man som arbejdsgiver instruerer sine ansatte i, hvordan de opdager såkaldte phishingmails, og hvilke foranstaltninger de i givet fald skal iagttage. En sådan instruktion vil formentlig mindske risikoen for, at medarbejdere ”hopper på” svindelnumre.

Dommen tydeliggør ligeledes vigtigheden af, at man som medarbejder udviser en vis agtpågivenhed, når man, på vegne af sin arbejdsgiver, foretager usædvanlige finansielle transaktioner. Udviser man som medarbejder ikke en vis agtpågivenhed, kan det – som det er tilfældet i dommen – berettige arbejdsgiveren til at foretage en afskedigelse.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med en ansættelsesretlig problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores advokater står klar til at hjælpe di