Kontroversiel dom i en sag om fald på et glat fortov

HjulmandKaptain vandt den 8. november 2017 en retssag ved Retten i Nykøbing Falster, hvor en kommune blev dømt ansvarlig for skaderne i forbindelse med en glideskade forårsaget af utilstrækkelig glatførebekæmpelse. Østre Landsret har den 18. oktober 2018 stadfæstet afgørelsen, men med en kontroversiel begrundelse.

Sagens omstændigheder

En kvinde faldt en lørdag formiddag ved 10:30-tiden på et glat fortov, der grænsede op til et grønt areal beliggende i et villakvarter i Rødby. Arealet tilhørte Lolland Kommune. Fortovet var blevet glat, fordi der var løbet smeltevand fra det grønne areal ned på fortovet i løbet af fredagen, som i løbet af natten til lørdagen frøs til is. Herefter lagde der sig et tyndt lag sne ovenpå isen, så kvinden ikke kunne få en visuel fornemmelse af, hvor glat fortovet var, inden hun faldt og kom alvorligt til skade.

Faldet medførte et kompliceret brud på anklen og flere operationer til følge. Skadelidte måtte herefter gå ned i tid på sit arbejde, da hendes arbejdsopgaver krævede, at hun stod en del op.

Parternes argumenter

Kommunen mente, at de var berettiget til at prioritere deres glatførebekæmpelsesforpligtelse af fortove på samme måde, som når de skal glatførebekæmpe veje, og at de derfor ikke var ansvarlige for skaden. For Landsretten gjorde kommunen yderligere gældende, at det ville være umuligt for kommunen at glatførebekæmpe deres arealer ligeligt, da dette ville medføre uoverskuelige og miljømæssige konsekvenser.

HjulmandKaptain mente derimod, at kommunen måtte være ansvarlig for skaden på skadelidte, fordi de ikke havde opfyldt deres forpligtelse som grundejer til at foretage glatførebekæmpelse snarest muligt efter det glatte føres indtræden.

Landsrettens begrundelse

Østre Landsret fandt, at Lolland Kommune, der på tidspunktet for uheldet havde ejet den ubebyggede grund i en længere årrække, burde have været bekendt med, at der kunne løbe vand fra grunden ud på fortovet, hvor det kunne fryse til is. Derfor var kommunen ansvarlig for glideskaden, og skadelidte har ret til erstatning fra kommunens forsikringsselskab.

Landsretten skrev også i sin begrundelse, at kommunen har ret til at prioritere indsatsen ved glatførebekæmpelsen af fortove grundet omfanget af arealer, men at kommunen ikke konsekvent og uanset vejrforholdene kan undlade at foretage glatførebekæmpelse af et areal.

Perspektiv

Landsrettens afsluttende bemærkninger er kontroversielle. Bestemmelsen om glatførebekæmpelse af fortove siger, at bekæmpelsen skal ske straks efter, at det glatte føre er indtrådt. For få år siden tillod Højesteret i en lignende sag, at når en grundejer havde et større sammenhængende areal, som skulle glatførebekæmpes, så var grundejeren nødt til at starte i den ene ende af arealet og var ikke ansvarlig, hvis han ikke var nået til skadesstedet på ulykkestidspunktet, men var på vej derhen.

Landsrettens bemærkning giver anledning til at overveje, om en privat grundejer med mange ejendomme flere steder i landet også vil kunne op- og nedprioritere glatførebekæmpelsen efter nogle saglige kriterier. Sådan er det selvfølgelig ikke, og derfor tror vi, at hvis sagen var blevet indbragt for Højesteret, så ville Højesteret formentlig ikke have indrømmet kommunen samme udvidede prioriteringsret.

Fristen for at få særlig tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret udløb den 15. november 2018, så landsrettens afgørelse er endelig.

Er du faldet på et glat fortov, og mener du, at du har ret til erstatning, så kontakt HjulmandKaptain.