Grundlovens § 73 set i forhold til kravet om nødvendighed

Nyhed
02.10.2019

Ifølge grundlovens § 73, stk. 1 er det en forudsætning for, at der kan ske ekspropriation af fast ejendom, at ekspropriationen er i almenvellets interesse, samt at ekspropriation kun kan ske i medfør af lov og mod fuld erstatning.

Derudover stilles der krav om, at der kun kan eksproprieres i et nødvendigt omfang. Det vil typisk være op til den myndighed, der ønsker at gennemføre et anlægsprojekt gennem ekspropriation, som vurderer, hvad der er nødvendig at ekspropriere for det pågældende projekt. Ved statslige ekspropriationer har Ekspropriationskommissionen og senere Taksationskommissionen kompetence til at bestemme ekspropriationernes omfang.

 

I afgørelsen U.1996.886 H blev der i forbindelse med ekspropriation til en vej, eksproprieret et areal på 13,4 ha beliggende på nordsiden af vejen med henblik på opførelse af en børneinstitution og skole med tilhørende sportsplads. På trods af, at et areal på 4 ha efter ekspropriationen fortsat henlå som landbrugsjord, fandt Højesteret, at ekspropriationen ikke overskred det arealmæssige nødvendige, idet skolebyggeriet krævede den overvejende del af arealet. Påstanden om ekspropriationens delvise ugyldighed blev således ikke taget til følge af Højesteret.

 

I afgørelsen U.1982.892 V blev der i forbindelse med anlæg af en omfartsvej fra en ejendom eksproprieret 2 arealer, der af omfartsvejen blev afskåret fra restejendommen. Ekspropriationskommissionen fandt, at der var hjemmel til denne ekspropriation § 43, stk. 2 i den daværende lov om offentlige veje (vejloven), henset til at adgangen fra ejendommens bygninger til de 2 arealer ville kræve kørsel over længere strækninger ad offentlig vej og medføre færdselsmæssige gener. Landsretten fandt imidlertid, at vejlovens § 43, stk. 2 alene hjemler ekspropriation til supplerende foranstaltninger for så vidt angår arealer, der umiddelbart ligger i forlængelse af vejanlægget, men at der ikke hermed kan tages videregående færdselsmæssige hensyn. På denne baggrund ophævede landsretten ekspropriationen af de 2 arealer.

 

Det viser afgørelserne

Den førstnævnte afgørelse viser, at det formentlig ikke er et krav, at et eksproprieret areal i sin helhed skal anvendes til et konkret projekt, men at kravet må være, at størstedelen af det eksproprierede areal skal anvendes til projektet. Dette krav skærpes formentlig, hvis der er tale om et areal, der ikke på forhånd er fysisk adskilt fra restejendommen, og hvor ekspropriationsindgrebet således nemmere kan begrænses. Den sidstnævnte afgørelse viser, at der i forbindelse med vejanlæg alene kan eksproprieres til formål, der ligger i umiddelbar nærhed til vejanlægget, og at der ikke herudover kan tages videregående færdselsmæssige hensyn. Det må derfor være et krav, at ekspropriationerne fysisk er beliggende i en vis nærhed til det hovedformål, hvortil der eksproprieres.

 

Har du spørgsmål i forbindelse med ekspropriation, er du altid velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev