Folketinget har nu vedtaget nye regler om pant i betalingsrettigheder med virkning fra den 1. april 2018

Årsagen til underkendelsen var, at Landsretten i sin kendelse fastslog, at en betalingsrettighed panteretligt set er et immaterielt formueaktiv og ikke en simpel fordring, som hidtil antaget og ligeledes anført i diverse vejledninger af Natur- og Erhvervsstyrelsen (nu Landrugsstyrelsen). Som en følge heraf var den rette sikringsakt for pantsætning af betalingsrettigheder tinglysning i overensstemmelse med reglerne om pant i løsøre.

Afgørelsen afstedkom mange reaktioner og ikke mindst bekymringer, idet kendelsen umiddelbart medførte, at alle de pantsætninger, som var sket ved notering ved Natur- og Erhvervsstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen), var værdiløse.

Kendelsen afstedkom, at Miljø- og Fødevareministeriet i december 2017 fremsatte et forslag til en ændring af lov om landbrugsstøtte med planmæssig ikrafttræden den 1. marts 2018. I forbindelse med høring af lovændringen viste der sig praktiske udfordringer i forhold til den tilbagevirkende virkning af forslaget. Miljø- og Fødevareministeriet fremsatte derfor et redigeret lovforslag den 25. januar 2018, som den 15. marts 2018 i sin helhed blev vedtaget af Folketinget. Lovændringen træder i kraft den 1. april 2018. 

Lovændringen indebærer en videreførelse af den hidtil og allerede kendte registreringsmodel. Pant i betalingsrettigheder skal altså sikres ved, at panthaver giver meddelelse til ministeren (i praksis til Landbrugsstyrelsen). Herved er givet skabt lovhjemmel til den hidtil anvendte sikringsakt/fremgangsmåde.

For at tage hensyn til perioden fra landsrettens kendelse til den nye lovs ikrafttræden er der indsat en række overgangsregler, hvorefter pant i betalingsrettigheder, der allerede forud for den 7. juli 2017 var meddelt Landbrugsstyrelsen, tillægges prioritetsbeskyttelse fra det tidspunkt, de er meddelt, og der skal ikke meddeles på ny efter lovændringens ikrafttræden. Dog kan sådanne tidligere meddelte pantsætninger fortrænges af retsforfølgning og af aftaler, der i god tro er indgået med pantets ejer, hvis denne aftale altså er tinglyst, eller retsforfølgningen er foretaget inden lovens ikrafttræden den 1. april 2018.

Det følger endvidere af lovændringen, at pantsætning af betalingsrettigheder, der ikke er meddelt Landbrugsstyrelsen forud for den 7. juli 2017 fra lovens ikrafttræden den 1. april 2018, skal meddeles til Landbrugsstyrelsen for at opnå prioritetsbeskyttelse.

Hertil kommer, at allerede tinglyst pant i betalingsrettigheder skal meddeles Landbrugsstyrelsen for at opretholde sin prioritetsbeskyttelse.

Det forventes, at der pålægges et fast gebyr på kr. 2.250 pr. pantsætning mod de nuværende kr. 575,00. Det er dog glædeligt, at landmændene ikke bliver pålagt den meget omkostningstunge tinglysningsafgift, som Vestre Landsrets kendelse "varslede". Hertil skal dog bemærkes, at meddelelse om allerede tinglysning pant i betalingsrettigheder er fritaget for gebyr.

Som tidligere nævnt, havde Vestre Landsrets kendelse og ligeledes ej heller nævnte lovændringen betydning for transport i støtteudbetalingen, der utvivlsomt er en simpel fordring, hvor sikringsakten er denuntiation (meddelelse) til udbetaleren, nemlig Landbrugsstyrelsen.

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte HjulmandKaptain Landbrug.