Kendt designer mister retten til erhvervsmæssig brug af eget navn
Tirsdag den 20. december 2016 satte Højesteret endeligt punktum i en af nyere tids mest omtalte sager om retten til erhvervsmæssig brug af eget navn. Det, der skulle have været en formalitet som et led i en virksomhedsomdannelse, endte med at få fatale konsekvenser for den kendte danske modedesigner, Benedikte Utzon.
I 2009 overdrog Benedikte Utzon samtlige immaterielle rettigheder i sin virksomhed til sit nye selskab, Benedikte Utzon A/S. I den forbindelse overdrog designeren blandt andet rettigheden til varemærket ”Benedikte Utzon”, hvorved hendes personnavn så at sige fik sit eget liv. Desværre gik det nye selskab konkurs, hvorfor Benedikte Uzton A/S blev taget under konkursbehandling.
I maj 2012 blev varemærket ”Benedikte Utzon” overdraget af konkursboet til selskabet Topbrands. Inden overdragelsen fik Benedikte Utzon tilbud om selv at købe varemærket, hvilket hun afslog.
Kort tid efter overdragelsen af varemærket til Topbrands startede designeren ny virksomhed, hvor hun var med til at lægge navn til forskellige tøjkollektioner i form af ”Est. 1995 Benedikte Utzon Wardrope”. Dette anså Topbrands som en krænkelse af deres eneret til varemærket ”Benedikte Utzon”, hvilket Sø- og Handelsretten gav selskabet medhold i.
Højesteret har med dommen den 20. december 2016 en gang for alle slået fast, at Benedikte Utzon er afskåret fra i fremtiden at anvende sit eget navn til erhvervsmæssige formål inden for samme branche. Ved overdragelsen af varemærket ”Benedikte Utzon” udskilte designeren en del af sin identitet som forretningskendetegn, en del der nu lever sit selvstændige liv som varemærke.
Højesterets afgørelse kan måske virke overraskende for nogle, da de fleste personer anser deres eget navn for noget ukrænkeligt. Varemærkelovens § 5, stk. 1, nr. 1, slår da også fast, at man som udgangspunkt altid kan anvende sit eget navn erhvervsmæssigt, så længe det sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Selvsamme lovbestemmelse gav i 2008 en kunstner ret til at åbne et galleri med navnet ’Galleri Lego’, trods store protester fra byggeklods-giganten LEGO. Man skal dog være opmærksom på, at man ved anvendelsen af sit person- og familienavn til erhvervsmæssige formål, udskiller en del af sin identitet til et selvstændigt forretningskendetegn. Dommen for Højesteret er således fuldt ud i tråd med gældende praksis.
Hvilke overvejelser giver dommen anledning til?
For det første belyser dommen vigtigheden af altid at overveje, hvor man placerer sine immaterielle rettigheder. Som rettighedshaver løber man en unødvendig risiko ved at placere ens rettigheder i driftsselskabet. For det andet viser dommen, at man ved erhvervsmæssig anvendelse af sit personnavn skal tage de nødvendige forholdsregler.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker et uforpligtigende tilbud på, hvordan du som virksomhedsejer kan sikre din erhvervsmæssige identitet, er du altid meget velkommen til at kontakte os på telefon 7015 1000 eller mail@70151000.dk
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.