14 sep 2020

Ny mulighed for at få ret til dagpenge for selvstændige uden at skulle ophøre med at drive virksomhed

Det er et lovfæstet princip, at A-kasse-medlemmer, der har drevet selvstændig virksomhed, skal ophøre med at drive selvstændig virksomhed for at få adgang til dagpenge.

I den politiske aftale, der blev indgået den 28. august 2020 mellem et flertal af Folketingets partier og Regeringen, annonceres der imidlertid et brud med dette princip.

Virksomheder i de tvangslukkede brancher får således mulighed for at foretage et såkaldt midlertidigt virksomhedsophør og dermed få ret til dagpenge, som om virksomheden var lukket i overensstemmelse med kravene i Dagpengelovens § 57 b og dermed uden at skulle lukke deres virksomhed og afmelde deres CVR-nummer.

Hvordan denne ordning mere præcist skal skrues sammen, og hvad der skal til, for at en virksomhed kan anses for midlertidigt lukket, kan ikke udledes af den politiske aftale, så denne del må afvente lovforslag mv.

En række andre ordninger for de særligt udsatte erhverv forlænges ved samme politiske aftale frem til foreløbig 31. oktober med mulighed for forlængelse helt frem til årets udgang. Nogle af disse ordninger vil de midlertidigt lukkede virksomheder kunne søge, selvom de er midlertidigt lukkede. Ud over dagpenge til den selvstændige vil det således være muligt at anvende:

  1. omkostningskompensationsordningen
  2. lønkompensationsordningen for ansatte i virksomheden
  3. de gældende garantiordninger og
  4. de skattemæssige ordninger

Det vil imidlertid ikke være muligt at søge kompensation for tabt omsætning eller indkomst, da det er netop den post, dagpengene skal dække.

Tvangslukkede brancher

Tvangslukkede brancher er de brancher, som efter bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og restriktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af Covoid-19 er forpligtede til at holde lukket. Det er i skrivende stund:

  • Spillesteder med stående publikum
  • Serveringssteder der serverer mad, drikkevarer og tobak til indtagelse på stedet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 05, idet der dog kan holdes åbent til kl. 02, hvis der ikke lukkes nye kunder ind efter kl. 23.00
  • Natklubber og diskoteker med få siddepladser

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning vedrørende kompensationsordninger i forbindelse med Covid-19, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også læse mere om de juridiske forhold i forbindelse med Covid-19 på denne side, hvor vi løbende opdaterer med nyheder og spørgsmål og svar vedrørende håndtering af Covid-19.

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du en sag, hvor du mangler advokathjælp?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.

Se vores persondatapolitik her