Du kan have ret til erstatning, hvis din uddannelse bliver forlænget pga. en skade

Nyhed
06.09.2022

Er du kommet til skade, imens du har været under uddannelse, og er din uddannelse derfor blevet forlænget, så kan du i nogle tilfælde have krav på erstatning.

Hvornår har du ret til erstatning, hvis din uddannelse bliver forlænget pga. en skade?

Efter erstatningsansvarsloven har du som skadelidt krav på erstatning, hvis din uddannelse bliver forlænget på grund af en skade.

 

Det gælder i sager, hvor du som skadelidt har fået en psykisk eller fysik skade, og hvor der er en skadevolder, som kan drages til ansvar for din skade.

 

Det kan f.eks. være ved et voldeligt overfald, en trafikulykke eller på en anden måde.

 

Erstatningsnævnet sætter rammerne for erstatningen

Det er Erstatningsnævnet, der sætter den administrative praksis for, hvad du kan have krav på i erstatning for forlænget uddannelsesforløb.

 

Erstatningsnævnets nugældende praksis er, at man ved afsluttet uddannelse tilkendes erstatning på kr. 70.000 for et ”mistet skoleår” og kr. 35.000 for et ”mistet semester”. Dette er således taksterne anno 2022.

Du kan læse mere herom på Erstatningsnævnets hjemmeside

 

Private ansvarsforsikringsselskaber retter sig efter Erstatningsnævnets praksis – Vær opmærksom på de nye takster

Det er vores opfattelse, at Erstatningsnævnets praksis sætter rammerne for den erstatning, som private ansvarsforsikringsselskaber skal udbetale til dig som skadelidt. Det er derfor en god idé at være opmærksom på de nugældende takster, som er angivet ovenfor, så du ikke får udbetalt erstatning efter gamle takster.

 

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Er din uddannelse blevet forlænget, fordi du har været udsat for en skade, f.eks. et voldeligt overfald, en trafikulykke eller på en anden måde, hvor en skadevolder kan drages til ansvar, så er du velkommen til at kontakte os, hvis du vil være sikker på, at du får den erstatning, som du er berettiget til.

 

Vores specialister i personskadeerstatning står altid klar til at hjælpe dig og tilbyder en gratis og uforpligtigende vurdering af din sag.

Del:

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev