Sådan får du dine penge!

Sådan får du dine penge! - Hjælp til inkasso

En aftale er en aftale. Sådan bør det være. Men desværre er det ikke alle, der overholder deres aftaler, når regningen skal betales. Det er stærkt utilfredsstillende – at man ikke får sine penge, og at man skal betale andre for at inddrive beløbet. Det vil vi gerne rette op på hos HjulmandKaptain. Vælger du et samarbejde med os, vil vi gøre alt for, at skyldner kommer til at betale. Både sin gæld til dig og dine omkostninger til os. Det kalder vi en fair løsning.

Skyldner skal betale

Når du sender din sag til inkasso hos HjulmandKaptain, så er vi i din tjeneste. Vi arbejder for dine interesser - både når det gælder retfærdighed og økonomi.

Vinder du sagen, skal udgifterne til os som udgangspunkt betales af skyldner. Afhængig af sagens karakter kan det dog forekomme, at der også bliver en omkostning for dig. 

Husk alle bilag

Når du sender en sag til inkasso, skal du vedlægge

  • Dokumentation i form af faktura, gældsbrev, købskontrakt eller lignende.
  • Kopi af rykkerbreve
  • Kontoudtog
  • Eventuelt tilbud, ordrebekræftelse eller udleverede salgs- og leveringsbetingelser
  • Eventuelle indsigelser fra skyldner - også selvom du måtte synes, at de er grundløse. 

Så klarer vi resten

Når vi har modtaget de nødvendige informationer fra dig, sender vi en rykkerskrivelse til skyldner. Hvis skyldner stadig ikke er villig til at betale, indbringes sagen for fogedretten, hvor en af vores jurister fører din sag. Hvis skyldner ejer noget af værdi, er der mulighed for at gennemføre et tvangssalg.

Klar til inkasso

Der er en række formalia, som du skal huske, hvis din sag skal kunne sendes til inkasso

  • At skrive skyldners navn, adresse og eventuelle firmanavn korrekt på fakturaen
  • At anføre skyldners cpr- eller cvr-nummer
  • At anføre selskabsbetegnelse, for eksempel A/S eller ApS
  • At opkræve 100 kr. pr. fremsendt rykker - dog højst 3 rykkere i alt
  • At opkræve renter 30 dage efter anmodning om betaling er sendt. Den tilladte rentesats er den officielle udlånsrente plus 7% - dog er der andre muligheder overfor erhvervskunder
  • At varsle skyldner om, at inkassosagen sendes til advokat efter 10 dage, og at der derved påløber yderligere omkostninger

Du er meget velkommen til at kontakte vores inkassoafdeling i forbindelse med spørgsmål elle rådgivning på telefon 7015 1000 eller mail@70151000.dk

Kontakt

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du brug for en inkassoadvokat?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Udfyld felterne, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.