Pant i betalingsrettigheder – finansieringsproblem?

De landmænd, som søgte hektarstøtte tilbage i 2005, blev tildelt et antal betalingsrettigheder svarende til det støtteberettigede areal. Betalingsrettighederne var og er grundlaget for betaling af den almindelige EU-støtte, nu kaldet grundbetaling med eventuelt grønt tillæg. Det var og er således en forudsætning for at få EU-støtten, at landmanden har betalingsrettigheder til rådighed pålydende et areal svarende til det areal, der det enkelte år søges på.

Som sikkerhed for et pengeinstitutengagement meddelte mange landmænd pengeinstituttet transport i den støtte, som de fik udbetalt i 2005 og for de flestes vedkommende også i fremtidige støttebeløb i henhold til ordningen. For at sikre sig at transportmodtager også får beløbet, skal der foretages en såkaldt sikringsakt, som efter en bestemmelse i gældsbrevsloven er en meddelelse til fordringens debitor, her udbetaleren, nemlig NaturErhvervsstyrelsen. Det har ikke voldt problemer.

Udover sikkerhed i de løbende udbetalinger ville pengeinstitutterne også gerne have sikkerhed i selve rettigheden, således at pengeinstituttet fik udbetalt salgssummen for rettigheden, hvis eller når rettigheden blev solgt. Også her skal der foretages en sikringsakt, således at pengeinstituttet sikrer sin ret mod tredjemand, herunder ved landmandens eventuelle konkurs. Spørgsmålet dengang var om sikringsakten, ligesom ved transport i den løbende støtte, var meddelelse til NaturErhvervsstyrelsen, eller om betalingsrettigheden skulle betragtes som et immaterielt formueaktiv, hvor sikringsakten er tinglysning, ligesom pantsætning af løsøre.

Efter konsultation med Kammeradvokaten kom NaturErhvervsstyrelsen frem til, at også betalingsrettigheden kunne sikres ved meddelelse til NaturErhvervsstyrelsen, idet styrelsen skulle oprette et register over rettighederne og foretage udbetaling af støtten, hvilket alt har sammenhæng med rådigheden over betalingsrettighederne.

Vejledningen, som udgik fra NaturErhvervsstyrelsen til pengeinstitutter og andre, var således, at man sikrede sit pant i betalingsrettighederne ved at give meddelelse til NaturErhvervsstyrelsen. Styrelsen har da også siden ordningens oprettelse taget imod disse meddelelser og har behandlet pantet i overensstemmelse hermed.

Imidlertid blev der af Vestre Landsret i juli måned afsagt en kendelse om, at der skulle ske tinglysning af et ejerpantebrev med pant i betalingsrettigheder, således at den rette sikringsakt er tinglysning og ikke meddelelse til NaturErhvervsstyrelsen.

Dette medførte umiddelbart, at alle de pantsætninger, som var sket på grundlag af NaturErhvervsstyrelsens vejledning med meddelelse til styrelsen, herefter ikke var sikret, og dermed at pengeinstituttet ikke har pant, for eksempel ved en landmands konkurs.

Dette er selvfølgelig en stor "streg i regningen" for pengeinstitutterne og en tanke kunne være, om et pengeinstitut, der således har mistet sit pant, kan rejse krav mod NaturErhvervsstyrelsen i anledning af den forkerte vejledning. Dette spørgsmål skal ikke forfølges yderligere her.

Imidlertid har Landsrettens kendelse formentlig givet NaturErhvervsstyrelsen, nu Landbrugsstyrelsen, anledning til seriøse overvejelser, og styrelsen havde, så vidt det kan ses udefra, tanker om, at begge sikringsakter kunne godkendes. Det kan imidlertid ikke blive tilfældet. Der kan kun pr. definition være én korrekt sikringsakt.

Landbrugsstyrelsen er derfor påbegyndt arbejdet med et lovforslag om ændring af Landbrugsstøtteloven med den hensigt at videreføre den hidtidige og allerede kendte registermodel for notering af pant i betalingsrettighederne. Loven skulle gerne være på plads til ikrafttræden den 1. januar 2018, og vi afventer spændt lovforslagets fremsættelse. Efter forlydenderne skal de eksisterende panterettigheder overføres til det nye system (med meddelelse til Landbrugsstyrelsen, som rette sikringsakt), og er dette rigtigt, er der tale om et usædvanligt lovinitiativ, hvor man vil lovliggøre en praksis med tilbagevirkende kraft, som har vist sig ikke at holde. Den nye lov bliver spændende læsning, og under alle omstændigheder er der pengeinstitutter, som har mistet pantet ved mellemkommende konkurser, udlæg og andet, indtil den nye lov kan træde i kraft.

Som et lille kuriosum kan nævnes, at styrelsen lægger op til, at gebyret for notering af pant skal hæves fra kr. 575,00 til kr. 2.250,00.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte HjulmandKaptain Landbrug.