Nyt rapporteringsdirektiv om bæredygtighed: Hvad betyder CSRD-direktivet for din virksomhed?

Hvad er formålet med CSRD-direktivet?

Med de nye regler i CSRD-direktivet omfattes endnu flere virksomheder af krav til bæredygtighedsrapportering – næsten en firedobling målt op imod det tidligere tilsvarende direktiv. Man håber fra EU’s side, at de skærpede krav blandt andet vil skabe øget interesse og flere midler fra investorer mod bæredygtige løsninger og virksomheder. Det skal understøtte EU’s plan om en mere bæredygtig og miljøvenlig fremtid.

Direktivet kommer på baggrund af, at EU-Kommissionen i april 2021 fremlagde direktivforslaget Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Det skete, da Europa-Parlamentet tilbage i 2018 fremlagde et ønske om revision af direktivet Non-Financial Reporting Directive (NFRD), der ikke virkede efter hensigten. CSRD-direktivet er en af hjørnestenene i EU’s politik om, at virksomheder i højere grad skal respektere menneskerettigheder samt reducere virksomhedens påvirkning på planeten. Med CSRD-direktivet sikrer man, at den finansielle sektor involveres i en mere bæredygtig fremtid. Det hele er en del af EU’s ’European Green Deal’ og ’Sustainable Finance Agenda’, der involverer flere tiltag mod klimaændringer og miljø.

Hvilke rapporteringskrav stilles der?

Med CSRD-direktivet indføres mere detaljerede rapporteringskrav. Bestemte virksomheder forpligtes til at rapportere om specifikke bæredygtighedsoplysninger, herunder miljømæssige rettigheder, sociale rettigheder, menneskerettigheder og forvaltningsfaktorer.

Rapportering skærpes på det område, der kaldes ESG, som står for Environmental (miljø), Social (samfund) & Governance (ledelse). Virksomheder bruger ESG-nøgetal til at kommunikere og give et mere nuanceret billede af virksomheden. Brug af ESG-nøgletal bliver mere og mere udbredt i både nationale og udenlandske virksomheder og skal styrke gennemsigtigheden over for ens kunder, samarbejdspartnere og investorer. Man har med ESG gået væk fra en tidligere mere kvalitativ beskrivelse af virksomhedens samfundsansvar til en nu mere kvantitativ og gennemsigtig rapporteringsform. Med det nye direktiv kommer der flere fælles standarder for ESG-nøgletal. Et ESG-nøgletal kan f.eks. være mål for virksomhedens CO2-udledning.

Reglerne i CSRD-direktivet kommer til at påvirke rapporteringen af bæredygtighedsoplysninger, når direktivet er implementeret i dansk lovgivning.

De mere specifikke rapporteringskrav skal derudover udarbejdes. The European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) har fået som mandat at udarbejde et udkast til flere standarder af rapportering. Der er for nyligt blevet publiceret nogle tekniske anbefalinger og et roadmap for udviklingen af standarderne.

Flere virksomheder omfattes

NFRD-direktivet har været taget i brug siden 2018 og involverer virksomheder, der af EU defineres som ’Large public interest entities with more than 500 employees’. Her har omkring 11.600 virksomheder i EU været omfattet. Langt flere virksomheder omfattes nu af CSRD-direktivet, der vil gælde for alle store virksomheder og selskaber, der er børsnoteret på regulerede markeder. Direktivet vil også gælde for børsnoterede SMV’er. Dog vil der for disse virksomheder være en længere overgangsperiode man kan benytte sig af (en ”opt-out”), der indebærer, at man undtages fra direktivets anvendelse indtil 2028. Man forventer, at CSRD-direktivet vil gælde for omkring 49.000 virksomheder. Det er altså lidt over en firedobling, der nu omfattes af kravene til en mere skærpet bæredygtighedsrapportering.

Hvorfor de øgede krav?

De øgede krav sker på baggrund af, at man fra EU’s side har ment, at der ikke har været en tilstrækkelig sikkerhed i, hvad virksomheder tidligere har rapporteret, og det har dermed været svært for investorer og andre at kunne have tillid til informationer om en virksomheds bæredygtighed. Det kan få den konsekvens, at investorer bliver tilbageholdne med at investere i grønne bæredygtige løsninger og virksomheder, da det er svært at vurdere hvor bæredygtig en virksomhed reelt er. Med CSRD-direktivet håber man, at der sker en øget investering i bæredygtige virksomheder og løsninger.

Set fra virksomhedernes perspektiv skal direktivet være med til at styrke gennemsigtigheden over for kunder, investorer og samarbejdspartnere. Man håber derudover, at direktivet kan gøre op med grønvaskning – også kendt som greenwashing. Grønvaskning er et begreb, der bruges, når en virksomhed gennem vildledende markedsføring får aktiviteter eller produkter til at fremstå mere miljøvenlige og bæredygtige, end de er.

Hvornår vil kravene gælde fra?

Hvornår kravene gælder fra afhænger af den endelige vedtagelse af direktivet i EU. Man forventer at nå til enighed i 2022, hvilket betyder, at virksomheder skal benytte sig af de nye rapporteringsstandarder første gang i 2024.

Reglerne vil efter planen være gældende over tre faser afhængigt af, hvilken type virksomhed der er tale om:

1. januar 2024 for virksomheder med mere end 500 ansatte, der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansielle oplysninger.
2. januar 2025 for store virksomheder, der i øjeblikket ikke er omfattet af direktivet om ikke-finansielle oplysninger.
3. januar 2026 for børsnoterede SMV'er samt for små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber. SMV’er kan blive undtaget (en ”opt-out” mulighed) indtil 2028.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål til CSRD-direktivet eller brug for rådgivning, så er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.