Nyt lovforslag: Offentliggørelse af konkurskarantæner i CVR skal øge gennemsigtighed
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal gøre aktive konkurskarantæner offentligt tilgængelige i CVR – Det Centrale Virksomhedsregister (cvr.dk). Formålet er at øge gennemsigtigheden i erhvervslivet og beskytte forbrugere, samarbejdspartnere og kreditorer mod tab. Læs mere om lovforslaget her, og hvilken betydning det får i praksis.
Hvilke oplysninger vil blive offentliggjort ved konkurskarantæne, og hvor kan du se dem?
Det foreslås at offentliggøre navn, adresse og bopælsland på personen, som er pålagt konkurskarantæne, dog naturligvis alene i den periode, hvor karantænen løber. CPR‑data vises ikke, og er man adressebeskyttet, vil man fortsat være beskyttet.
Offentligheden gælder også, selvom personen ikke længere har en aktiv relation til en virksomhed, og det kræves heller ikke, at man har en særlig interesse i vedkommende eller dennes virksomheder for at slå informationerne op.
Med det nye lovforslag åbnes der således op for, at informationer om konkurskarantæne kan ses i CVR-registret og dermed vil være tilgængeligt for alle.
Dette modsat i dag, hvor informationer om konkurskarantæner er forbeholdt nogle få offentlige myndigheder, f.eks. Skifteretten.
Det nye lovforslag om offentliggørelse af konkurskarantæner i CVR bygger på konkurslovsrevisionen fra 2024, der netop åbnede muligheden for fuld offentlighed.
Hvad er en konkurskarantæne?
En konkurskarantæne kan pålægges ledelsesmedlemmer, der har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Det kan være i tilfælde, hvor der f.eks. er sket grov tilsidesættelse af skatte‑/bogføringspligter, stråmandskonstruktioner og fortsat drift efter håbløshedstidspunktet. Håbløshedstidspunktet er det punkt, hvor man som ledelse vidste eller burde have vidst, at det ikke var realistisk at redde virksomheden.
Karantænen er som udgangspunkt 3 år og indebærer, at man kun må deltage i ledelse af en virksomhed, hvis man hæfter personligt og ubegrænset.
Selve registret over konkurskarantæner føres af Erhvervsstyrelsen, og det er skifteretten, der indberetter til Erhvervsstyrelsen, når kendelser om konkurskarantæner er afsagt.
Hvad er formålet med offentliggørelsen, og hvilken betydning har det for erhvervslivet?
Offentliggørelsen af aktive konkurskarantæner har til formål at øge gennemsigtigheden indenfor erhvervslivet samt at beskytte forbrugere, kreditorer og samarbejdspartnere mod tab ved at gøre det enkelt at kontrollere, om en mulig ny samarbejdspartner er pålagt konkurskarantæne.
Du kan derfor med fordel anvende de nye regler til at slå eventuelle nye samarbejdspartnere op, inden du indgår aftale med dem, ligesom du kan undersøge eksisterende samarbejdspartnere. På den måde kan du afklare og i højere grad kontrollere, om din virksomhed er udsat for en forøget risiko.
På sigt vil sådanne undersøgelser formentlig indgå i kreditorer, investorer og samarbejdspartneres helt almindelige due diligence undersøgelser.
Hvis L 114, som lovforslaget formelt hedder, vedtages, bliver det således markant lettere for enhver at tjekke, om en person har en aktiv konkurskarantæne, og det styrker gennemsigtigheden og risikostyring for samarbejdspartnere.
Lovforslaget skal til 1. behandling i Folketinget den 10. marts 2026. Det vides endnu ikke, hvornår lovforslaget forventes at træde i kraft.
Lad vores advokater med speciale i insolvens og konkurs hjælpe dig
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med insolvens og konkurs, så er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.
Vi forstår vigtigheden af værdiskabende løsninger for de involverede parter i en konkurs, og vi har mange års erfaring på området.
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.