Ny højesteretskendelse – Forældelse af fordringer ved begrænsede udlægsanmodninger

Forældelsen afbrydes udelukkende for det begrænsede beløb

Østre Landsret og Vestre Landsret har tidligere truffet divergerende kendelser om spørgsmålet, men Højesteret har nu endeligt fastslået, at beløbsbegrænsende udlægsanmodninger alene afbryder forældelsesfristen for det begrænsede beløb.

I Højesterets kendelse af 16. april 2020 (sag 146/2019) var der tale om en situation, hvor fordringshaveren havde opgjort den fulde fordring til kr. 216.207 i udlægsanmodningen. Der blev dog alene begæret udlæg for kr. 43.000.

Højesteret skulle herefter tage stilling til, om forældelsesfristen var afbrudt for den fulde fordring på kr. 216.207 eller alene for kr. 43.000, som fordringshaveren rent faktisk havde søgt fremmet ved udlægsforretningen.

Højesteret fandt, at der ved anmodning om udlæg for kr. 43.000 alene var sket afbrydelse af forældelsesfristen for denne del og ikke den resterende del af fordringen. Det ændrede ikke på resultatet, at den fulde fordring var opgjort i udlægsanmodningen.

Hvad skal man som fordringshaver være opmærksom på?

Afgørelsen afklarer en usikkerhed om afbrydelse af forældelsesfristen, som har været til stede siden ”den nye” forældelseslov trådte i kraft d. 1. januar 2008.

Som fordringshaver skal man således være opmærksom på, at der alene sker afbrydelse af forældelsesfristen af den del af fordringen, der søges fremmet.

Ovenstående bør samtidig give anledning til, at man som fordringshaver får undersøgt sine gamle fundamenter i forhold til, om der måtte være sager, hvor der er behov for at sende sagen i Fogedretten på ny for det fulde beløb, så det sikres, at der ikke utilsigtet indtræder forældelse.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Er du som fordringshaver i tvivl om, hvordan du griber fordringerne an på bedst mulige måde i forhold til Højesterets nye kendelse om forældelsesfristen, så er du velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak.