Lovlig delegation af sagsforberedelse

Kort fortalt var situationen den, at Natur- og Miljøklagenævnet på grund af sammenlægning af flere resortområder, havde oparbejdet en sagspukkel, hvor sagsbehandlingstiden ville være urimelig lang.  Natur- og Miljøklagenævnet indgik derfor aftale med Kammeradvokaten om, at Kammeradvokaten i 103 sager skulle foretage sagsforberedende arbejde, herunder blandt andet udarbejde udkast til afgørelser.

Normalt er udgangspunktet, at forvaltningsretlige opgaver, naturligt skal varetages af forvaltningen. Ombudsmanden havde derfor af egen drift taget spørgsmålet op, om hvor grænserne går for en offentlig myndigheds mulighed for at uddelegere opgaver til private.

Ombudsmanden udtalte, at der er generel enighed i den forvaltningsretlige litteratur om, at delegation af afgørelseskompetence kræver udtrykkelig lovhjemmel.

Der er endvidere støtte for, at delegation af andre opgaver i forbindelse med offentlige myndigheders behandling af sager i en vis udstrækning kunne ske uden udtrykkelig lovhjemmel. Blot måtte delegationen ikke indebære, at myndighedsopgaver overførtes til private.

Spørgsmålet var herefter, om Natur- og Miljøklagenævnets aftale med Kammeradvokaten kunne indgås uden lovhjemmel, eller om der var tale om en delegation af kompetence til at træffe afgørelser. Ombudsmanden lagde vægt på, at delegation kan ske til private, hvis særlige hensyn taler herfor.

Dette kan blandt andet - som i den konkrete sag - være at delegationen tjener væsentlige hensyn i forhold til borgere, f.eks. i tilfælde, hvor der som følge af sagsbelastningen i den pågældende myndighed ellers ikke ville kunne træffes afgørelse inden for rimelig tid.

Ombudsmanden udtalte, at det er klart, at der må stilles en række krav til en sådan ordning, bl.a.:

Den private aktør må have den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven, og opgaven må kunne udføres, uden at der opstår interessekonflikter i forhold til myndigheden. F.eks. vil et privat advokatfirma naturligvis ikke kunne varetage opgaver for myndigheden i en sag, hvor firmaet samtidig repræsenterer den private part i sagen.

De sagsskridt m.v., som den private aktør foretager, må leve op til de saglige og retssikkerhedsmæssige krav m.v., der stilles til den offentlige forvaltning. Den private aktør må derfor i almindelighed iagttage helt de samme regelsæt som den ansvarlige myndighed, herunder offentligretlige regler og grundsætninger.

Ordningen må være tilrettelagt på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at den ikke medfører tab af rettigheder for den private part i  sagen. Der må således være udstukket retningslinjer, som sikrer, at der ikke i realiteten delegeres afgørelseskompetence, samt retningslinjer for, hvilke skridt der i øvrigt skal foretages af myndigheden, og hvilke den private skal udføre.

Den delegerende myndighed må - både formelt og reelt - stå inde for den afgørelse, der bliver truffet, og for sagsbehandlingen i den forbindelse. Det indebærer bl.a., at det oplysningsgrundlag, som den private aktør har tilvejebragt, må forelægges for myndigheden til kvalitetssikring, og at der hos myndigheden må ske en selvstændig vurdering af oplysningsgrundlaget, inden der træffes afgørelse. Myndigheden har også pligt til at påse, at selve udsendelsen af afgørelsen sker i overensstemmelse med de generelle forvaltningsretlige regler. 

Om Aftalen mellem Natur- og Miljøklagenævnet og Kammeradvokaten udtalte Ombudsmanden:

"…Kammeradvokaten må anses for fagligt egnet til at påtage sig de opgaver, som efter aftalen skulle udføres. Udformningen og tilrettelæggelsen af den del af sagsbehandlingen, som blev udført af Kammeradvokaten, skete i et tæt og løbende samarbejde mellem Miljøklagenævnet og Kammeradvokaten, og fordelingen af opgaverne mellem nævnets sekretariat og Kammeradvokatens medarbejdere blev besluttet på grundlag af en aftale, som parterne i fællesskab justerede undervejs.

Ifølge aftalen skulle de enkelte sager bevæge sig i et flow mellem nævnets projektgruppe og medarbejderne hos Kammeradvokaten. Derved blev der skabt sikkerhed for, at sagerne både startede og sluttede i nævnet. Den tekniske del af sagsbehandlingen blev udført af nævnet, mens hovedparten af den juridiske del af sagsbehandlingen blev udført af Kammeradvokaten i overensstemmelse med nævnets beslutninger herom.

De endelige udkast til afgørelser blev udarbejdet af Kammeradvokaten, men efter forudgående proces mellem nævnet og Kammeradvokaten. Den endelige afgørelse i sagerne blev truffet og udsendt af nævnet i overensstemmelse med den interne lovbestemte kompetencefordeling mellem nævnet og nævnets formand."

I den konkrete sag godkendte Ombudsmanden således, at Natur- og Miljøklagenævnet havde uddelegeret en del af sagsforberedelsen til Kammeradvokaten. Samtidig blev det slået fast, at det kun er under visse omstændigheder og for en midlertidig periode, der kan ske delegation af kompetence. En forvaltningsmyndighed kan således ikke for en varig periode uddelere kompetence til en privat virksomhed.

Kontakt gerne advokat Niels Vase, såfremt du måtte have spørgsmål eller ønske om en uddybning af ovenstående og de muligheder, udtalelsen medfører.