Lovforslag om ændring af udbudsloven, klagenævnsloven og tilbudsloven er sendt i høring
Med regeringens lovprogram for 2022 er der varslet et lovforslag, der skal gennemføre ændringer af både udbudsloven, klagenævnsloven og tilbudsloven. Formålet er blandt andet at øge både fleksibiliteten samt små og mellemstore virksomheders adgang til at deltage i udbud. Lovforslaget er nu i høring, og du kan herunder læse om et udvalg af de ændringer, vi kan forvente.
Udbud med forhandling og øget fleksibilitet
Der er ingen tvivl om, at udbudsloven med sin ikrafttræden i 2016 realiserede et udbredt ønske om, at EU-udbud i langt videre udstrækning kunne gennemføres efter proceduren udbud med forhandling.
Med lovforslaget ønskes der blandt andet at opnå mere klarhed om udbudslovens anvendelsesområde. Det gælder også for adgangen til at anvende proceduren udbud med forhandling samt konkurrencepræget dialog. Derfor indeholder lovforslaget en tilføjelse til udbudslovens §§ 61 og 67, hvor et ”behov for tilpasning af tilbuddene til kontraktens særlige omstændigheder” kan indgå i begrundelsen for at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog.
I lovforslaget nævnes også et ønske om at øge fleksibiliteten. Det gælder blandt andet i forhold til muligheden for at overgå til udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog, når udbuddet er startet som et offentligt eller begrænset udbud.
Lovforslaget indeholder derfor også en ændring af udbudslovens §§ 61 og 67, hvor ordregiver vil kunne overgå til udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog, ”når proceduren omfatter alle de tilbudsgivere, og kun dem”, der ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund samt opfylder ordregivers egnethedskrav.
Udgangspunktet i udbudslovens §§ 61 og 67 er ellers, at ordregiver kun kan overgå til udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog, hvis alle de oprindelige tilbudsgivere ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund samt opfylder ordregivers krav til egnethed.
Det er endvidere en ændring i fleksibilitetens tegn, at lovforslaget vil ændre reglerne om konkurrencepræget dialog, så der ikke er et ”automatisk” forbud mod, at dialogen kan omhandle ”mindstekrav og kriterierne for tildeling”.
Udelukkelse af ansøgere og tilbudsgivere
Det er interessant, og muligvis lidt overraskende, at lovforslaget lægger op til at udvide udbudslovens opregning af obligatoriske udelukkelsesgrunde.
Som en tilføjelse skal det fremover skal være en obligatorisk udelukkelsesgrund, ”når ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet”.
Samtidig foreslås det at udvide udelukkelsesperioden med yderligere ét år – uanset om der er tale om en obligatorisk eller frivillig udelukkelsesgrund.
For at lette håndteringen af vurderinger om ansøgers eller tilbudsgivers pålidelighed, foreslås det desuden, at ordregiveren skal indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. om ansøgers/tilbudsgivers dokumentation for pålidelighed.
Det har tidligere været overvejet i forskellige udbudsretlige sammenhænge, om ordregiver kan indarbejde en bestemmelse - enten i sin kontrakt eller rammeaftale - der giver ordregiver mulighed for at bringe kontrakten til ophør, hvis leverandøren bliver omfattet af en udelukkelsesgrund undervejs i kontraktens eller rammeaftalens løbetid.
Dette gør lovforslaget også op med, ved at foreslå en tilføjelse til udbudslovens § 185, så ordregiver har mulighed for at bringe kontrakten eller rammeaftalen til ophør, hvis leverandøren i løbetiden bliver omfattet af en af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135-137.
Ordregiver kan med det nye lovforslag risikere økonomisk sanktion
Udbudsloven indeholder allerede den regel, at ordregiver skal beskrive i udbudsmaterialet, hvis indkøbet ikke udbydes i delkontrakter. Det har med al sandsynlighed ingen realitetsbetydning for tildelingsbeslutningens lovlighed, hvis ordregiver undlader at inkludere denne beskrivelse i udbudsmaterialet.
Til gengæld betyder det varslede lovforslag, at efter ”påstand fra klageren pålægger Klagenævnet for Udbud ordregiver en økonomisk sanktion på 1 pct. af værdien af den udbudte kontrakt eller rammeaftale, dog maksimalt 100.000 kr.”. Det gælder, hvis ordregiver ikke har beskrevet, hvorfor et indkøb ikke er opdelt i delkontrakter.
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med de varslede ændringer af udbudsloven, klagenævnsloven og tilbudsloven, så er du altid velkommen til at kontakte vores udbudsteam.
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.