HjulmandKaptain rådgiver Arctic Import i strategisk virksomhedsoverdragelse
Når en virksomhed med mere end 40 års historie skal skifte hænder, er det en proces, der kræver mere end en kontrakt. Det kræver indsigt, struktur og en klar plan for at sikre både forretning og relationer.
Det var udgangspunktet, da HjulmandKaptain bistod Arctic Import i forbindelse med salget af deres færøske datterselskab til Sp/f Elding.
En familieejet importvirksomhed i Nordatlanten
Arctic Import er en familieejet virksomhed med stærke rødder i Nordatlanten og en førende position inden for B2B-grossisthandel i Grønland, Færøerne og Island.
For virksomheden var det afgørende, at overdragelsen blev gennemført på en måde, der respekterede deres værdier og sikrede en stabil fremtid.
Thomas Hjort, administrerende direktør i Arctic Import, udtaler:
“En virksomhedsoverdragelse er en kompleks proces med mange detaljer, og vi havde brug for en rådgiver, der kunne skabe overblik og sikre, at alt blev håndteret korrekt. HjulmandKaptain gjorde det muligt for os at gennemføre handlen med fuld tillid – og med ro til at fokusere på vores kerneforretning”
HjulmandKaptains rådgivning i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen
Hos HjulmandKaptain har vi hjulpet Arctic Import igennem hele processen.
Overdragelsen omfattede blandt andet udarbejdelse og forhandling af overdragelsesaftalen, etablering af datarum og håndtering af en due diligence-proces med særlige konkurrenceretlige hensyn, godkendelse fra de færøske konkurrencemyndigheder samt sikring af leverandørrelationer.
Hos HjulmandKaptain takker vi mange gange for et godt samarbejde og ønsker tillykke med overdragelsen til begge parter.
Teamet hos HjulmandKaptain bestod af advokat og ejerpartner Søren Ehlert og advokat Frederik Rubæk.
Går du med overvejelser om køb eller salg af virksomhed?
Vores M&A-specialister står klar til at hjælpe dig sikkert og succesfuldt gennem din virksomhedsoverdragelse, uanset om du ønsker at købe eller sælge. Vi hjælper dig med overblikket, afdækker alle juridiske muligheder og sikrer, at du ender med den mest optimale løsning.
Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak om dine overvejelser.
Teamet hos HjulmandKaptain
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.