Har dit selskab tabt udenlandske underskud?

Nyhed
19.01.2018

Generaladvokaten er kommet med forslag til afgørelse i en sag om danske regler om fradrag for udenlandske underskud. Som det gør sig gældende for alle EU-domstolssager, er de lange og indeholder en masse vurderinger. Vi vil her gøre denne lange vurdering kort og brugbar.

Problem

I henhold til dansk skatteret er der ikke mulighed for at medregne underskud fra udenlandske faste driftssteder og selskaber, medmindre der er valgt international sambeskatning for en periode på 10 år.


Generaladvokatens afgørelse kort

De danske regler udgør en hindring for etableringsretten, når reglerne afskærer medregning af underskud fra udenlandske faste driftssteder, hvis disse underskud ellers ville være endeligt tabt. Dette kan enten være begrundet i udenlandske særregler, eller i tilfælde af ophør med aktiviteten.

Generaladvokaten vurderer også, at et 10 års krav for valg af international sambeskatning er uproportionelt. Det udgør derfor en hindring for etableringsretten.

 

Konsekvens

Selskaber med underskudsgivende faste driftssteder i udlandet, der kan dokumentere, at dette underskud er tabt, kan søge om genoptagelse for indkomstårene mindst 10 år tilbage.

 

Konsekvensen for selskaber med udenlandske datterselskaber, hvori der er tabt et underskud, kan potentielt også være en anmodning om genoptagelse. Dette fremgår ikke helt klart af forslaget. Dette må undergå en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, sammen med selskaberne.

 

Analyse af enkeltelementerne i forslaget til afgørelse

Generaladvokaten er kommet med et forslag til en afgørelse i sag C-650/16, en sag anlagt af en dansk skatteyder mod Skatteministeriet, og hvor der er anmodet om præjudiciel forelæggelse.

 

Sagen angår, som allerede ovenfor skitseret, at vi i Danmark har to bestemmelser, der skal regulere adgangen til at medregne udenlandske underskud. Den ene er selskabsskattelovens § 8, stk. 2, der afskærer muligheden for at medregne underskud fra udenlandske faste driftssteder.

 

Den anden er selskabsskattelovens § 31A, der giver mulighed for international sambeskatning under forudsætning af, at den internationale sambeskatning opretholdes i 10 år, og at alle udenlandske faste ejendomme, faste driftssteder og datterselskaber inddrages i sambeskatningen.

 

Generaladvokaten kommer frem til, at de danske regler i selskabsskattelovens § 8, stk. 2 udgør en hindring for etableringsretten, idet reglen afskærer medregning af underskud fra udenlandske faste driftssteder, selv i de tilfælde, hvor underskuddene ellers ville være endeligt tabt. Dette kan enten være begrundet i udenlandske særregler eller i tilfælde af ophør med aktiviteten.

 

Generaladvokaten mener ikke, at en sådan national retstilstand kan opretholdes, idet det vil afskrække danske selskaber i at etablere sig på en anden medlemsstats område.

 

Danmark har siden reglerne blev vedtaget i 2005 fastholdt, at reglerne var i overensstemmelse med EU-retten, idet der blev givet danske selskaber et valg om at indtræde i en international sambeskatning, og herigennem opnå fradrag for de udenlandske underskud.

 

Generaladvokaten vurderer imidlertid, at et 10 års krav, hvorved selskaberne er nødt til at fastholde den internationale sambeskatning i 10, for ikke at blive hårdere beskattet ved udtræden, er uproportionelt.

Generaladvokaten mener, at 10 år er en unaturlig lang tidshorisont, når man kigger på selskabers gennemsnitlige livscyklus. Generaladvokaten mener derfor, at disse regler er uproportionelle, og derved udgør en hindring for etableringsretten.

 

Omvendt fastslår generaladvokaten, at det som udgangspunkt ikke er i strid med EU-retten at nægte løbende medregning af udenlandske underskud. Men det at nægte medregning af underskud, der ellers ville gå tabt, er altså uproportionelt i henhold til EU-retten.

 

I relation til konsekvenserne af en eventuel senere dom fra EU-domstolen, forholder generaladvokaten sig kun til konsekvensen af manglende medregning af underskud fra faste driftssteder.

 

Hertil fastslår generaladvokaten, at dette er i strid med EU-retten, og det medfører, at der skal ske genopretning. I skatteretlig forstand kan dette ske ved en ekstraordinær genoptagelse. I relation til disse regler er der en karensperiode på 6 måneder fra skatteyderens kundskabstidspunkt til at gøre genoptagelse gældende. For at være på den helt sikre side bør selskaberne anmode om genoptagelse allerede nu, så de ikke risikerer at tabe et krav på at medregne et sådan underskud.

 

I relation til det forhold, at generaladvokaten finder 10 års kravet i reglerne om international sambeskatning uproportionelt, forholder generaladvokaten sig i øvrigt ikke til, hvad det konkret skal medføre, og hvad der vil være et proportionelt regelsæt for international sambeskatning.

 

Det kan dog sagtens tænkes, at der skal ske en meget mere konkret vurdering af grundlaget for udtræden af en international sambeskatning, og ikke blot en systematisk vurdering på baggrund af et 10 års krav. Har SKATs regelsæt indeholdt for strenge krav, skal disse løsnes.

 

Hvad det konkret kommer til at betyde, kan ikke afklares på det foreliggende, men danske selskaber med udenlandske underskudsgivende datterselskaber skal i hvert fald være opmærksomme på, at reglerne om international sambeskatning potentielt set skal lempes.

 

Endeligt skal det fremhæves, at der kun er tale om et forslag til afgørelse fra Generaladvokaten. Men i de fleste tilfælde kommer Domstolen frem til det samme eller næste samme resultat, som generaladvokaterne, hvorfor vi allerede nu godt kan tage forskud på glæderne.

 

Har din virksomhed brug for en vurdering af en konkret sag, så kontakt os endelig.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev