Erstatning for stormskader og stormflodsskader

Skadeudgifterne skønnes samlet til mere end fire milliarder kr. og dette placerer de to storme blandt de største stormskader i Danmark i den tid, man har tal for. Derudover skete der i forbindelse med især Bodil skader som følge af stormflod i et sådant omfang, at det nu er nødvendigt at forhøje Statens garanti for stormflodsskader og ændre nogle af dækningsprincipperne på stormflodsordningen.

De "almindelige stormskader" dækkes på bygningernes kaskoforsikringer. I langt de fleste tilfælde sker dette ved, at bygningsskaden repareres, og forsikringsselskabet betaler reparationsregningen. På private forsikringer vil der normalt ikke være nogen selvrisiko, hvorimod dette ofte er tilfældet på erhvervsforsikringer, herunder landbrugsforsikringer.

Dækningen omfatter også udgifter til genhusning m. v., hvis bygningen i en periode er blevet ubeboelig. Også andre følgeudgifter, f. eks. udgifterne til flytning og forebyggelse af angreb af skimmelsvamp, dækkes.

I nogle tilfælde vil selskabet ikke erstatte skaden fuldt ud, typisk fordi selskabet mener, at den skadede bygning er dårligt vedligeholdt eller fejlkonstrueret. Selskabet skal bevise, at disse forhold foreligger. En række sager handler om, hvorvidt selskabet er bundet af at have indtegnet en forsikring uden forbehold for manglende vedligeholdelse eller fejlkonstruktion, således at man efterfølgende ikke kan nægte erstatning.

Hovedreglen er, at selskabet ikke er bundet af policen, men sagen kan stille sig anderledes, hvis forsikringen er indtegnet for kort tid siden, og navnlig hvis selskabet ved indtegningen har gennemgået bygningen ved en bygningstekniker. Det er altså en konkret vurdering, om selskabet kan nægte (fuld)erstatning trods en police, der uden forbehold dækker nyværdi på bygningen.

Sager om storflod dækkes ikke af forsikringsselskaberne men af Stormrådet. Selskabernes taksatorer foretager opgørelsen, men beslutningen om dækning ligger hos Stormrådet. Der er netop indgået et politisk forlig om ændring af dækningsprincipperne således, at disse kommer til at svare til dækningen på private forsikringer.

Der vil således som hovedregel blive erstattet med nyværdi samt dækket indirekte omkostninger, herunder genhusning. Et særligt problem er skimmelsvamp, som ofte opstår i forbindelse med sådanne skader. Hidtil har udgifter til forebyggelse heraf ikke være dækket af Stormrådet, men det er ifølge den pressemeddelelse, der er udsendt fra Erhvervsministeriet meningen, at dette skal dækkes nu. Det er også aftalt, at ændringer skal gælde med tilbagevirkende kraft og således omfatte skaderne efter Allan og Bodil. Da skimmelsvamp i særlige tilfælde kan gøre en ejendom ubeboelig, må det stærkt anbefales at kontakte selskabets taksator, hvis man har den mindste mistanke om angreb af skimmelsvamp. Dette gælder også, hvis skaden er afsluttet, da dækningsprincipperne nu ændres med tilbagevirkende kraft.