Alle kapitalejere bliver som udgangspunkt beskattet, når lån omkvalificeres til udbytte
Byretten har for nylig truffet afgørelse i en sag, der omhandler de skattemæssige konsekvenser af, at et aktionærlån bliver karakteriseret som ulovligt, og dermed i skattemæssig forstand bliver omkvalificeret til et udbytte. Sagen er anket til landsretten.
Sagen angik et ægtepar, hvor manden ejede 83 % af et selskab, og hvor hustruen ejede de resterende 17 % af selskabet.
Manden havde optaget et lån i selskabet på 22 mio. kr.
Skattemyndighederne omkvalificerede lånet til udbytte, idet skattemyndighedernes vurdering var, at der ikke var tale om et reelt lån. Dette blev begrundet dels med mandens mulighed for at tilbagebetale lånet, dels selskabets økonomi, og dels i det forhold, at selskabet ikke tidligere havde ydet lån under nogen form, hvorfor skattemyndighederne fandt, at dispositionen var usædvanlig for selskabet.
Skattemyndighederne gennemførte herefter konsekvensen af omkvalificeringen fra lån til udbytte med den følge, at manden blev beskattet af 83 % af de 22 mio. kr., altså 18,26 mio. kr. Samtidig blev hustruen beskattet af den resterende del på 3,74 mio. kr. som følge af hustruens ejerandel på 17 %.
Hustruen anfægtede beskatningen med den begrundelse, at hun ikke havde modtaget udbyttet, idet manden havde modtaget alle 22 mio. kr. fra det oprindeligt optagede lån.
Hertil fandt retten for det første, at kapitalejere, hvis ikke der ligger særlige aftaler om noget andet, ejer hver deres forholdsmæssige andel af et udbetalt udbytte, hvorfor kapitalejerne skal beskattes af denne andel.
I dommen blev lånet på 22 mio. kr. omkvalificeret til udbytte, hvilket betød, at hustruen var retmæssig ejer af 17 % af de 22 mio. kr. Hustruen skulle derfor beskattes af hendes andel af de 22 mio. kr.
For det andet fandt retten, at henset til ægteskabet måtte hustruen være bekendt med udlodningen og derved have accepteret, at manden disponerede over begge parters andel af udbyttet.
Der var således ikke omstændigheder, der gjorde, at hustruen ikke skulle beskattes af hendes retmæssige andel af udbyttet på 3,74 mio. kr., og retten gav dermed skattemyndighederne medhold i deres vurdering.
Dommen, der ganske vist er anket til landsretten, viser, at konsekvenserne i skattemæssig henseende af ulovlige kapitalejerlån ikke isoleret påhviler den, der har optaget det ulovlige kapitalejerlån. Er der minoritetskapitalejere, der af den ene eller anden grund burde være vidende om lånet, vil disse, hvis der sker omkvalificering af lån til udbytte, blive beskattet af deres forholdsmæssige andel deraf.
Har du spørgsmål til kapitalejerlån eller beskatningen heraf eller selskabsretlige eller skattemæssige spørgsmål i øvrigt, så tag endelig kontakt til os for en drøftelse.
Kontakt
Nyheder
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.