Webinar: Kend dine muligheder som berørt lodsejer til Energinets nye 400 kV-elforbindelse mellem Aarhus og Aabenraa

Webinar
18.03.2026

Den nye elforbindelse mellem Aarhus og Aabenraa betyder, at der skal etableres en ny ”energimotorvej” med en 400 kV-forbindelse, ligesom der flere steder skal ske opgraderinger på 150 kV-forbindelserne. Det berører flere lodsejere, og derfor inviterer vi til webinar den 18. marts kl. 16.00. Her får du indblik i, hvilke muligheder og rettigheder du har som berørt lodsejer, og hvordan du griber en eventuel erstatningssag bedst an.

Ejendom ved landevej og grøn mark fra fulgeperspektiv

Kend dine muligheder og start ”rigtigt” op

Er din ejendom placeret på strækningen mellem Aabenraa og Aarhus, og bliver du berørt af den nye elforbindelse, så er det vigtigt, at du kender dine rettigheder og muligheder.

Det er lige så vigtigt at starte processen ”rigtigt” op, da det kan få stor betydning for både din økonomi og hverdag efterfølgende.

 

Tilmeld dig webinaret her

Elnettets motorveje i Jylland udvides flere steder

 

Der skal etableres en ny 400 kV-elforbindelse mellem Aarhus og Aabenraa. I den forbindelse ændres og kabellægges ligeledes store dele af 150 kV-forbindelserne på strækningen.

 

Flere eksisterende 150 kV-forbindelser bliver derfor taget ned og erstattes af nedgravede kabler, ligesom der også eksempelvis nedgraves en ny 150 kV-forbindelse mellem Horsens og Billund.

 

Ændringerne vil naturligt få betydning for de ejendomme og arealer, der ligger på strækningerne.

Hvilke konsekvenser kan etableringen af det nye elnet få for dig, der bor på strækningen?

For dig som lodsejer kan den nye elforbindelse f.eks. betyde:

  • at dele af din ejendom eller areal tæt på din ejendom inddrages midlertidigt eller permanent og derved skal eksproprieres
  • at du oplever begrænsninger i anlægsfasen
  • at du lider tab i din virksomhed (landbrug eller andet)
  • at din privatbolig falder i værdi

Dette er eksempler på tab, du kan lide, og som du har krav på at få erstattet, men der er ofte stor forskel på, hvad du tilbydes i erstatning, og hvad du reelt har krav på. 


Der er desuden også kommet nye regler om mulighed for fremrykket ekspropriation og i tillæg hertil, er der indgået en bred politisk aftale på Christiansborg, der pålægger Energinet at tilbyde en salgsoption for de ejendomme, der ligger inden for en 80 meter-zone af de nye luftledninger.


En salgsoption betyder, at du som ejer af ejendommen har ret til at kræve, at opstilleren af elforbindelsen køber din ejendom.

Deltag i webinaret og få styr på dine rettigheder, hvis du er berørt af den nye linjeføring

På webinaret giver vores specialister Søren Nørgaard Sørensen og Mathilde Bak dig et klart overblik over reglerne. Vi har stor og mange års erfaring med ekspropriationssager, blandt andet i forbindelse med store anlægsprojekter.


På webinaret gennemgår vi de generelle regler for ekspropriation, herunder hvilke rettigheder du har som borger. Derudover gennemgår vi de nye regler om fremrykket ekspropriation, og det nærmere indhold af den politiske aftale om 80 meter zonen. 


Tilmeld dig webinaret og vær bedst muligt forberedt

Hvem kan deltage i webinaret? 

Webinaret er for alle, der måtte være interesseret i emnet. Det er skræddersyet til lodsejere, der potentielt bliver berørt af projektet.

Tilmeld dig webinaret

Webinaret er den 18. marts kl. 16.00-17.00. Sidste frist for tilmelding er den 17.marts 2026.


Deltagelse er gratis.


Kend dine muligheder - tilmeld dig webinaret

Dato:

18. marts 2026 kl. 16:00 - 17:00

Sted:

Online

Tilmeldingsfrist:

17. marts 2026

Del:

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev