05 jan 2017

Virksomhedspanthavers tiltrædelse af pantet

Med virkning fra 1. januar 2006 blev reglerne om virksomhedspant indført i dansk ret. Virksomhedspantet har efter indførelsen været anvendt som sikkerhedsstillelse i forhold til stort set alle virksomhedsformer. Dette gælder også inden for landbrugsvirksomheder, hvor virksomhedspantet kan ses som et supplement til de sikkerhedsformer, der tidligere var og fortsat er gældende, herunder pant i lanbrugsejendomme.

Foruden de velkendte fyldestgørelsesformer via udlægforretninger og konkurs blev der ved indførelsen af reglerne om virksomhedspant, introduceret en række overvejelser om, hvordan virksomhedspanthaver i øvrigt kunne opnå fyldestgørelse via de pantsatte aktiver ved tiltrædelse af virksomhedspantet. Disse overvejelser angik situationer, hvor virksomhedspanthaveren på anden måde fratager virksomhedspantsætteren rådigheden over de pantsatte aktiver eller provenuet fra disse.

Virksomhedspantereglerne har givet anledning til en del usikkerhed og overvejelse om, hvornår en virksomhedspanthaver kan anses for at have tiltrådt sit virksomhedspant, og dermed anvendt hele eller dele af den beløbsmæssige ramme på pantebrevet.

På trods af at reglerne har eksisteret i mere end 10 år, har der ikke været trykt retspraksis på området. Ved dom af den 29. november 2016 har Højesteret  imidlertid nu for første gang taget stilling i en sag, hvor spørgsmålet var, om en bank havde tiltrådt sit virksomhedspant i forbindelse med et afviklingsforløb. Denne dom har således betydning i alle forhold, hvor virksomhedspant anvendes som sikkerhedsstillelse, herunder også alle typer af landbrugsbedrifter.

I den pågældende sag meddelte et flyselskabs bankforbindelse i sommeren 2011, at banken ønskede at afvikle engagementet med flyselskabet og den koncern, som flyselskabet indgik i. I forbindelse hermed meddelte banken, at den ville medvirke positivt til, at flyselskabet og den samlede koncern kunne finde et andet pengeinstitut, som kunne forestå finansieringen fremadrettet. Banken anmodede i efteråret 2011 om at modtage en plan for, hvordan engagementet kunne afvikles, og der var i forlængelse heraf drøftelser mellem parterne herom. I januar 2012 varslede banken en opsigelse af det samlede engagement, og banken opsagde engagementet den 25. januar 2012.

I den efterfølgende periode var der fortsat drøftelser og korrespondance mellem parterne, og flyselskabet accepterede i den forbindelse ikke at foretage ekstraordinære eller ikke-planlagte betalinger af visse dele af flyselskabets gæld til andre finansielle kreditorer, herunder også gæld til kapitalejere i koncernen, forud for banken. Flyselskabet accepterede ligeledes, at der ikke ville blive foretaget væsentlige træk på flyselskabets konti i banken uden forudgående samtykke, bortset fra træk, der blev foretaget som led i den sædvanlige drift. I slutningen af februar 2012 meddelte banken, at den afgivne opsigelse fastholdtes, men at banken samtidig accepterede en gradvis afvikling af flyselskabets kreditfaciliteter i banken, der skulle foretages frem til slutningen af juni 2012 og ikke som en samlet indfrielse.

Flyselskabet gik konkurs den 3. maj 2012 med samme dato som fristdag. Efter konkursboets opfattelse indebar forløbet omkring afviklingen af kreditengagementet med banken en tiltrædelse af virksomhedspantet, og konkursboet fandt på den baggrund, at rammen på det konkrete pantebrev var opbrugt i forbindelse med engagementets afvikling. Som følge heraf nedlagde konkursboet en betalingspåstand med udgangspunkt i, at indbetalinger på kreditten, efter at rammen var opbrugt, kunne omstødes, og at værdien af aktiver, der var omfattet af virksomhedspantet, og som var solgt af konkursboet, tilhørte konkursboet. Banken påstod frifindelse.

Højesteret anfører i sin begrundelse, at banken ikke overfor flyselskabet havde givet udtryk for, at den tiltrådte eller agtede af tiltræde pantet, og at banken ikke forhindrede flyselskabet eller de øvrige selskaber i koncernen i at råde over det løsøre, der var omfattet af virksomhedspantet. Samtidig anføres det, at banken ikke fratog flyselskabet rådigheden over de pantsatte fordringer, der blev indbetalt til flyselskabets konto i banken, idet banken ikke hindrede selskabet i at trække på kassekreditten til brug for flyselskabets sædvanlige drift. Højesteret konkluderede herefter, at banken ikke have tiltrådt virksomhedspantet.

Af dommen kan det udledes, at en løbende afvikling af et engagement ikke i sig selv indebærer en tiltrædelse fra virksomhedspanthaverens side, selvom afviklingen er begrundet i en opsigelse fra denne, når virksomhedspantsætteren i forbindelse med afviklingen fortsat har fri rådighed over en eventuel kreditfacilitet.

Af Højesterets præmisser kan det samtidig udledes, at tiltrædelse forudsætter, at virksomhedspanthaveren specifikt fratager virksomhedspantsætter rådigheden over de pantsatte aktiver eller fratager virksomhedspantsætteren rådigheden over de eventuelt pantsatte fordringer, der indbetales på eksempelvis en konto hos virksomhedspanthaveren.

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Casper Nørgaard på cno@70151000.dk

HjulmandKaptain Landbrug er et team bestående af advokater og andre dygtige fagpersoner, som rådgiver inden for landbrugsrelaterede emner.

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du en sag, hvor du mangler advokathjælp?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.