28 apr 2020

Udvidelse af kompensationsordningen for faste omkostninger ifm. Covid-19

Ordningen om kompensation for faste udgifter til virksomheder, der har oplevet en markant omsætningsnedgang, udvides nu med både et højere loft og en lavere grænse for omsætningstab, men også med regler til værn mod misbrug af ordningerne.

Udvidelsen er i sine grundtræk vedtaget i et aktstykke fra Folketingets Finansudvalg og skal endeligt implementeres med en bekendtgørelse. Bekendtgørelsens ordlyd kendes ikke endnu.

Ordningen vil supplere den eksisterende ordning 

I hovedtræk

  • sænkes det relevante omsætningstab fra 40% til 35%
  • sænkes kravet til minimumsomkostninger til 12.500 kr.
  • hæves loftet for kompensation fra 60 mio. kr. til 110 mio. kr.
  • udvides dækningsperioden frem til 8. juli 2020
  • lempes principperne for regulering af underskudsgivende virksomheders kompensation, som dog fortsat ikke via kompensationsbetaling kan komme til at stå bedre end før Covid-19.

Som værn mod misbrug indføres følgende:

  • Virksomheder med base i skattely vil ikke kunne få kompensation.
  • Forbud mod udbetaling af udbytte og/eller aktietilbagekøb i 2020 og 2021 for virksomheder, der modtager mere end 60 mio. kr. i kompensation.
  • Krav om tro og love-erklæring vedrørende generelle skattebetalinger.

De virksomheder, der har modtaget mere end 60 mio. kr. i kompensation, vil kunne frigøre sig for forpligtelsen til ikke at udbetale udbytte ved at tilbagebetale den del, der overstiger 60 mio. kr.

Ny ansøgning

Virksomheder, der ønsker at benytte sig af udvidelserne, skal indgive en ny ansøgning, når ordningen bliver sat i kraft, men der vil blive foretaget en efterregulering for de første tre måneder under den hidtidige ordning.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning vedrørende kompensationsordninger i forbindelse med Covid-19/Coronavirus, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også læse mere om de juridiske forhold i forbindelse med Covid-19 på denne side, hvor vi løbende opdaterer med nyheder og spørgsmål og svar vedrørende håndtering af Covid-19.

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til kompensationsordninger ifm. Covid-19/Coronavirus?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.

Se vores persondatapolitik her