Beskæftigelsesministeriet har for nyligt sendt et lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven i høring. Lovforslaget vil blandt andet medføre et forhøjet godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane samt medføre en skærpet arbejdsgiverpligt.

Beskæftigelsesministeriets lovforslag kommer i kølvandet på #MeToo-kampagnen, der i efteråret 2017 for alvor fik sat stor fokus på problemet med seksuel chikane. #MeToo startede som en awareness-kampagne om de vilkår, som mange skuespillere samt TV- og radioværter i flere år har været underlagt, herunder seksuel chikane. I takt med #MeToo-kampagnens virale udbredelse er #MeToo nu blevet et globalt fænomen, som har skabt stor fokus på seksuel chikane, ikke kun inden for underholdnings- og mediebrancherne, men også på de almindelige arbejdspladser og generelt i samfundet. Beskæftigelsesministeriets nye lovforslag skal ses som regeringens svar på dette fornyede fokus.

Lovforslaget er ganske kort og indeholder således kun 2 tilføjelser til den allerede eksisterende ligebehandlingslov. Første tilføjelse er til ligebehandlingslovens § 4, hvor der indføres et stk. 2 med følgende ordlyd: ”Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud mod sexchikane, jf. § 1, stk. 4 og stk. 6.” Tilføjelsen kommer dels som følge af et ønske om at skabe større overvågenhed om forbuddet mod seksuel chikane, dels som følge af et ønske om, at arbejdsgiverne ikke længere kan forholde sig passivt i tilfælde af seksuel chikane.

Særligt sidstnævnte situation vil ved en vedtagelse kunne medføre ændringer. Beskæftigelsesministeriet lægger således i lovforslaget op til en helt ny praksis for vurderingen af sager om seksuel chikane. Nuværende retspraksis viser, at andre forhold i sager om seksuel chikane end selve hændelsen også har betydning for sagens udfald, herunder eksempelvis passivitet fra den krænkede, chikanørens gode tro og omgangstonen på arbejdspladsen.

Af Beskæftigelsesministeriets overvejelser til lovforslaget fremgår det, at Beskæftigelsesministeriet ikke vurderer, at arbejdspladsens omgangstone er et relevant forhold i vurderingen af, hvorvidt der foreligger seksuel chikane. Begrundelsen herfor er ifølge Beskæftigelsesministeriet, at omgangstonen på en arbejdsplads godt kan være uformel uden at være seksuelt ladet, og at en seksuelt ladet omgangstone på arbejdspladsen synes at være arbejdsmæssigt irrelevant og uhensigtsmæssig for alle parter. Beskæftigelsesminister lægger således med lovforslaget op til, at domstolene ikke længere bør inddrage forhold som arbejdspladsens omgangstone i vurderingen af en sag om seksuel chikane.

Beskæftigelsesministeriet synes ligeledes at have vendt blikket mod arbejdsgiverne i lovforslaget. Af beskæftigelsesministeriets overvejelser til forslaget fremgår det blandt andet, at arbejdsgiverens pligt til, efter nuværende lov § 4, at give mænd og kvinder lige arbejdsvilkår også fremover skal indeholde en pligt til at sørge for, at medarbejderne befinder sig i et chikanefrit miljø.

Den anden tilføjelse i Beskæftigelsesministeriets lovforslag er til ligebehandlingslovens § 14, hvor der ligeledes indføres et stk. 2. Den nuværende bestemmelse omhandler godtgørelse ved overtrædelse af ligebehandlingslovens regler. Ved en eventuel vedtagelse af lovforslaget vil bestemmelsen indeholde en specificering af, at det ved fastsættelsen af godtgørelsen kan tillægges betydning, hvis der er tale om en sag, hvor forbuddet om seksuel chikane er overtrådt. Tilføjelsen til bestemmelsen kommer både som følge af ønsket om større fokus på forbuddet om seksuel chikane, men også som følge af et ønske om at signalere, at seksuel chikane er en særlig indgribende form for chikane, som ikke tolereres.

Særligt sidstnævnte situation vil i tilfælde af en vedtagelse medføre, at godtgørelsesniveauet forhøjes i sager om seksuel chikane med ca. 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige godtgørelsesniveau. Det gennemsnitlige godtgørelsesniveau er efter nuværende retspraksis på omkring 25.000 kr.

Ved en vedtagelse af det af Beskæftigelsesministeriets fremsatte lovforslag kan man således både som medarbejder og arbejdsgiver se frem til en række ændringer på området for ligebehandling. Man skal som arbejdsgiver således være langt mere opmærksom på det sociale miljø medarbejderne i mellem, idet arbejdsgiveren har en pligt til at opretholde et chikanefrit miljø for medarbejderne. Omvendt skal man som medarbejder være mere opmærksom på, at en fri og måske endda seksuelt ladet omgangstone på arbejdspladsen ikke længere nødvendigvis er en undskyldende grund i forhold til vurderingen af seksuel chikane. Såfremt lovforslaget vedtages, vil de nye regler træde i kraft allerede fra den 1. januar 2019.

Har du eller din virksomhed spørgsmål til ovenstående, eller ønsker din virksomhed at indføre en politik om seksuel chikane, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har din virksomhed brug for hjælp til at indføre en politik om seksuel chikane?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.