Den 1. april 2019 træder det nye familieretlige system i kraft. I den forbindelse bliver det nu muligt for forældre, der ikke længere bor sammen, at aftale delt bopæl for deres børn. Det betyder, at enige forældre ikke er tvunget til at tage stilling til, hvor børnene skal have fast bopæl som hidtil.

Refleksionsperiode på 3 måneder
Når de nye regler træder i kraft den 1. april 2019, vil børnene som udgangspunkt have delt bopæl de første 3 måneder efter forældrenes samlivsophævelse, såfremt blot én af forældrene bliver boende på den adresse, hvor børnene har folkeregisteradresse.

Som forældre har man således 3 måneder til at blive enige om, hvor børnene skal have bopæl på sigt.

For forældre, der har været gift, og som er enige om at blive skilt, skal denne periode ses som en refleksionsperiode, hvor begge forældre og børnene tilbydes rådgivning, ligesom der vil være et tilbud om en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale, der skal give forældrene viden om blandt andet den bedste måde at støtte børnene på i tiden efter skilsmissen. Samtidig skal begge forældre gennemføre et digitalt forløb kaldes SES (Samarbejde efter Skilsmisse). Forløbet indeholder information, viden og praktiske værktøjer, så forældrene bedst muligt støttes i at have fokus på børnenes bedste og forældrenes fremtidige samarbejde omkring børnene.

Læs mere om det nye familieretlige system her

Delt bopæl for børnene
Muligheden for delt bopæl skal være med til at skabe bedre harmoni for de familier, der ikke ønsker, at børnenes bopæl alene skal være hos den ene af forældrene.

For at der kan aftales delt bopæl, skal forældrene være enige om det, og forældrene skal have fælles forældremyndighed. Der er ikke krav om, at forældrene har en 7/7 ordning, idet samværets omfang er uden betydning for, om forældrene kan aftale delt bopæl. Det er heller ikke et krav, at forældrene bor tæt på hinanden. Det er således op til forældrene selv at fastsætte de nærmere betingelser for den delte bopæl. Aftalen om delt bopæl kan derfor også kun laves af forældrene selv, og hverken Familieretshuset eller Familieretten kan bestemme, at der skal være delt bopæl.

Aftalen kan indeholde regler for, hvilke vilkår der gør sig gældende for forældrene, f.eks. deres bopæls geografiske udstrækning. Det betyder, at hvis den ene forælder flytter længere væk, end det fremgår af aftalen, kan den delte bopæl ophøre. I så fald vil den forælder, der overholder aftalen, skulle give besked om det, og den forælder vil derefter være bopælsforælder alene.

Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig, og den skal ikke registreres nogen steder for at være gyldig. I kan som forældre bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at I har aftalt delt bopæl, men registreringen har ingen selvstændig betydning. Indholdet af jeres aftale bliver ikke registreret i CPR. Barnet vil, uanset om I får registreret en aftale om delt bopæl, fortsat kun have én folkeregisteradresse.

Fokus på barnets trivsel
De største uenigheder mellem forældre, der ikke længere bor sammen, er spørgsmål om børnenes bopæl og om, hvilken forælder der skal modtage børne- og ungeydelsen.

Med de nye regler om muligheden for delt bopæl håber Regeringen, at forældrene vil opleve en mere ligeværdig fordeling i forældreskabet, og at barnets trivsel i stedet vil være i fokus. Dette skal Regeringens forslag om på sigt at kunne dele børne- og ungeydelsen mellem forældre, der praktiserer en 7/7 eller 6/8 ordning, ligeledes støtte op om.

Har du spørgsmål i forbindelse med reglerne om delt bopæl eller om det nye familieretlige system, så er du altid velkommen til at kontakte en af vores familieretsadvokater.

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål vedrørende reglerne om delt bopæl?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.